cookie-og-privatlivspolitik
I december var der 200 der deltog i morgensang (minigudstjeneste) en onsdag morgen i Sankt Nikolai kirke. Årets konfirmander hjælper med planlægningen og deltager i morgensangen som sognepræst Jesper Vigant forestår.

2

Billeder

I december var der 200 der deltog i morgensang (minigudstjeneste) en onsdag morgen i Sankt Nikolai kirke. Årets konfirmander hjælper med planlægningen og deltager i morgensangen som sognepræst Jesper Vigant forestår.
Foto: Mogens Warrer/arkiv

Extra Posten

Kirkelig pris til morgensang

Succes-projektet med ugentlig morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov har fået Den Kirkelige Innovationspris af Lolland-Falsters Stift.




17. juni 2019 kl. 08:00 Af Lise Ravnkilde

Annonce

Den Kirkelige Innovationspris, der uddeles af Lolland-Falsters Stift blev i sidste uge overrakt til morgensang i Sankt Nikolai Kirke.

Sognepræst Jesper Vigant der er bagmand for morgensangen, kunne ikke selv deltage i prisoverrækkelsen, men en række morgensangere med Sankt Nikolai Kirkes organist Erik Lauge Mikkelsen og kirkesanger Mike Markussen i spidsen modtog den ærefulde pris.

Organist Erik Lauge Mikkelsen bærer selv en væsentlig del af æren for, at projektet med morgensang er blevet en succes, når han sammen med kirkesanger Mike Markussen hjælper med de musikalske rammer.

Jesper Vigant har gennem det seneste år haft succes med at samle både unge og ældre om glæden ved at synge dagen i gang.

Over 100 mennesker møder hver onsdag op til en halv times morgensang og refleksion i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.

Planlægningen af ugens morgensang hjælper konfirmanderne til med, og tilslutningen har været overvældende for både menighed og præst.

Derfor var projektet blandt de otte initiativer, som blev indstillet anonymt til Den Kirkelige Innovationspris, der uddeles af Lolland-Falsters Stift og med 125 ud af i alt 324 stemmer blev det morgensangen der vandt årets pris.

- Vi er meget stolte og beærede over, at man har lagt mærke til vores arrangement onsdag morgen. Det er dejligt at se, at det strømmer til med voksne og unge, som sidder sammen i kirken og bliver vant til at komme her for at synge og bede sammen i et utroligt smukt rum, siger Erik Lauge Mikkelsen.

Netop samspillet mellem både kirkens personale, præst og menighed er opskriften på succes, mener biskop Marianne Gaarden.

- Menigheden vil gerne inddrages og føle, at de har medejerskab. Det viser morgensang i Sankt Nikolai Kirke, hvor menighed og konfirmander bliver inddraget i stedet for bare at blive serviceret. Lolland-Falsters Stifts indbyggere har stemt morgensang i Nakskov ind på en førsteplads til årets Kirkelige Innovationspris, og jeg håber, at det kan bidrage til at inspirere andre sogne, der gerne vil tænke nyt og initiativrigt, siger hun.

Prisen blev overrakt under det årlige landemode i Lolland-Falsters Stift i sidste uge.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce