cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Jan Knudsen

Extra Posten

Klar til sæsonen i Gloslunde

Gloslunde præstegård og mindehave har fået nye skilte og er klar til sommersæsonen.




03. maj 2019 kl. 08:00 Af Lise Ravnkilde

Annonce

I Gloslunde præstegård er de i fuld gang med at gøre klar til sommersæsonen. 1. maj åbner udstillingerne igen efter vinterpausen.

De glæder sig især til at vise en vindmølle bygget af tændstikker, der har fået plads i stalden sammen med huse og køretøjer alt lavet i ispinde. Modellen er knap en meter høj, så der er gået nogle tændstikker til - rigtig mange timer.

Stalden med ispinde og tændstikmodeller er en af tre dele af udstillingerne, de andre er en udstilling om selve stormfloden, der 13. november 1872 kostede 28 mennesker livet og så er der selve Mindehaven, der ligger i den gamle annekskirkegård overfor præstegården.

Fremover håber folkene bag udstillingerne og mindehaven at få lidt flere besøgende. De har fået kunstneren Erik Rasmussen til at designe nogle flotte skilte, der er sat op, så flere kan finde vej til udstillingerne.

Inde på annekskirkegården med mindedhaven er informationstavlen desuden fornyet og flyttet.

Den lille flok frivillige der holder udstillingerne ved lige, er ved at komme op i årene. Derfor arbejder bestyrelsen på at skaffe flere og nye frivillige.

Udstillingen er åben alle dage indtil efterårsferien fra klokken 10-16 og der er fri adgang.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce