Annonce
Ugeavisen Lolland

Kreative kusiner i Nygade

Kusinerne Pia (tv) og Anja ses her i Anjas garnbutik, Nygarn, hvor Pias keramik nu også kan købes. Foto: Lisbet Rasmussen

Anja Hyttel introducerer tre smukke kollektioner af keramik i Nygarn. Vaserne og skålene er fremstillet af hendes kusine, Pia Lund.

Den ene kusine sværger til bløde garner, mens den anden foretrækker det hårde porcelæn.

Nu kan de to kusiners kreative udtryk opleves i samme lokale, nemlig i Anja Hyttels garnbutik Nygarn i Nakskov, hvor hun ud over at sælge garner og stoffer og tilbehør til kreativt håndarbejde netop også er blevet eneforhandler på Lolland-Falster af sin kusine Pia Lunds keramik.

Barndom inspirerer

Pia Lund er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding, og hendes værksted ligger på Vesterbrogade i København. Her fremstiller hun vaser, cylindre og skåle i porcelæn med direkte inspiration fra barndommen i Nakskov.

Vaserne i kollektionen FORMIDABEL har således sin ur-inspiration fra de sennepsglas, som Pia i sin barndom oplevede blev brugt som drikkeglas, når de én gang var tømt for den stærke sennep - i stedet for at blive smidt ud.

Selvom der er langt fra de ydmyge sennepsglas til de smukke vaser i porcelæn i forskellige størrelser og i mange smukke og sart transparente farver, kan man godt følge linjen og tanken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mønstre fra asietter

Også de små skåle med mange formål - fra at spise skyr af ved morgenbordet til at opbevare små skatte i på skrivebordet - har sit udspring i Pias barndom.

- De små asietter med mønster på, som dengang blev brugt til desserter, når der var gæster - dem har jeg ladet mig inspirere af til kollektionen HAPILU, fortæller Pia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lollandske træer

Anja Hyttel er glad og stolt over, at hun i Nygarn kan præsentere sin kusines keramik - som den eneste forhandler på Lolland-Falster.

- Pias keramik rammer tidens ånd og stil samtidig med, at udtrykket er unikt og noget ganske særligt i forhold til de vaser og lysestager, som kan ses i ethvert hjem i dag, forklarer Anja.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fine kontraster

- Jeg kan godt lide, at keramikken udstilles sammen med garnerne i min butik - hårdt over for blødt. Det er en fin kontrast, slår Anja fast.

Pia er enig. Hun nyder at se sine ting udstillet i sin fødeby. Blandt andet de hvide, gennemskinnelige cylindre, som man kan stille fyrfadslys ned i. Med de mørke træagtige mønstre er de direkte inspireret af Pias ture ud i den lollandske natur, når hun som barn skulle besøge sin hest ude på landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indfanger naturen

- Jeg prøver at fange følelsen - eller måske mærmere essensen af naturen - ind i materialet, forklarer Pia, som faktisk i Jylland har haft stor succes med sine transparente lollandsk-inspirerede porcelænscylindre:

- Jeg udstillede cylindrene i store formater på Koldinghus for et par år siden. Under udstillingen kom der flere forhandlere hen til mig for at spørge, om jeg ikke kunne fremstille værkerne i mindre format, så de kunne sælges som brugskunst, eksempelvis til at stille i et vindue med et fyrfadslys i. Det gjorde jeg så og har siden haft stor succes med min kunstneriske transformation af de lollandske landskaber, siger Pia Lund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor interesse

Kusinerne Anja og Pia er enige om, at de bløde garner og den hårde porcelæn klæder hinanden i butikken i Nygade - og åbenbart er de ikke alene om det. Anja har allerede oplevet god afsætning af sin kusines unikke og smukke porcelæn.

  • Kusinerne Pia (tv) og Anja ses her i Anjas garnbutik, Nygarn, hvor Pias keramik nu også kan købes. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem