Annonce
Ugeavisen Lolland

Kurt gik fra str. XXXXXL til XL

Kurt Elsmann nyder at dyrke retroboksning hver onsdag aften. Og så cykler han daglige ture og går mindst 6.000 skridt om dagen. Foto: lr

Sundhedsgalla i Nakskov teatersal præsenterer lokale sundhedstiltag.

Tirsdag 6. november klokken 19 slår Nakskov teatersal dørene op til årets sundeste event, nemlig Sundhedsgalla, hvor publikum kan møde folk fra lokalsamfundet, der både gør noget for andres sundhed og har gjort noget for egen sundhed.

En af dem, du kan møde, er 36-årige Kurt Elsmann, som på kun fire måneder har smidt mere end 20 kilo.

Vægttabet har Kurt opnået gennem at deltage i et projekt ved navn 100+, som henvender sig til folk, der vejer over 100 kilo og gerne vil tabe sig og have et sundere liv.

100+ har kørt siden det tidlige forår, og af de 80, som startede på holdet, er der i dag 30 tilbage.

- Ved starten var succeskriteriet, at 20 gennemførte. Så jeg er ret godt tilfreds, siger fysioterapeut Robin Hanssen, som har stået for træningen på 100+-holdet.

Opgør med sød tand

- Da jeg så Robins opslag om 100+ på Facebook i foråret, havde jeg aldrig prøvet på at tabe mig, selvom tanken tit havde strejfet mig, at jeg gerne ville tabe mig og leve et sundere liv, fortæller Kurt Elsmann i dag.

Kurt lider af social angst og har en meget sød tand. Som barn blev han mobbet. Det har betydet, at han som voksen har tendens til at lukke sig inde. Men det har træningen på 100+-holdet lavet om på:

Han nyder samværet med de andre, som træner til at få en sundere hverdag og et mindre bmi.

- Humoren i gruppen er altafgørende for mig. Vi har en galgenhumor sammen, som er helt speciel. Vi har et godt team med et fantastisk sammenhold, fortæller Kurt.

Målet med 100+ er ikke at lave en slankekur. I stedet har deltagerne uge efter uge fået små gode råd og anvisninger, som de kan bruge til at forbedre livsstilen med. Et af rådene har været at drikke masser af vand og spise frugt hver dag.

- Jeg har altid haft en sød tand. I dag er jeg nærmest blevet bange for et stykke chokolade, der ligger i supermarkedet, griner Kurt.

I stedet laver han nu smoothies til sig selv hver dag, undgår friturestegt fastfood og spiser dagligt mere end 6 stykker frugt.

Det har betydet, at Kurts vægt på få måneder er gået fra 122 kilo til i dag omkring de 96. Tøjstørrelsen er gået fra XXXXXL til XL, og Kurts humør og selvværd er gået fra ret lavt til temmelig højt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gruppens dynamik

Men uden træningen sammen med de andre på 100+-holdet var det ikke gået, mener Kurt.

- Gruppedynamikken har vist sig at kunne noget ganske særligt, siger Robin Hanssen.

Ud fra den erfaring bliver deltagerne da heller ikke ladt i stikken efter 100+-forløbet. Deltagerne har fået tilbud om at følge "rehab", som skal gøre dem i stand til at komme videre, så de fx på egen hånd kan følge almindelig crossfit-hold.

- Rehab handler også om, hvad man har med i bagagen. Målet er ikke bare at tabe sig, men også om at tage hensyn til fx ledsmerter eller andre forhold hos den enkelte. Rehab er både motion og teori. Vi inddrager kost og søvnrytme. Den mentale sundhed er vigtig, og vi kan give redskaber, som kan resultere i én sundere livsstil og en bedre hverdag for den enkelt, forklare sygeplejerske Tine Hansen, som står for Rehab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sundhedsgalla

Til Sundhedsgalla kan du høre mere om 100+ og rehab og møde lokale folk, som slår et slag for sundheden.

- Ideen er, at Sundhedsgalla skal være en årligt tilbagevendende begivenhed med fokus på, hvordan vi får et bedre liv med mere sundhed - både i den enkeltes liv og i samfundet som helhed, siger Robin Hanssen, som også arrangerer Sundhedsgallaen.

  • Kurt Elsmann nyder at dyrke retroboksning hver onsdag aften. Og så cykler han daglige ture og går mindst 6.000 skridt om dagen. Foto: lr
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen