cookie-og-privatlivspolitik
Langø har fået en flot ny legeplads.
Langø har fået en flot ny legeplads.
Foto: Lr

Extra Posten

Langøs nye legeplads

Legepladsen og fem grillpladser er blot nogle af flere nye tiltag i Langø.




16. juli 2019 kl. 08:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

En flok af Langø Bådelaugs medlemmer har her i foråret arbejdet intenst på at færdiggøre flere forskellige forbedringer i den lille havneby på Lollands vestlige sydkyst. En flot legeplads ved havnen er det blevet til, og desuden fem nye grillpladsen med den smukkeste udsigt til både Enehøje og Albuen og over det trafikerede Langelandsbælt.

Legestativerne og grillpladserne er etableret med støtte fra Den Grønne Fond, som har puttet 217.000 kroner i forbedringerne i Langø, som kommer både turister og fastboende til gode.


Langø er en perle

Gennem de sidste år har Langø via lokale kræfter opgraderet med masser af nye tiltag omkring havnen.

Michael Andersen fra Langø Bådelaug fortæller, mens han viser rundt:

- Her på havnen har vi etableret tre pladser til autocampere med strømforsyning og udsigt til verdens flotteste solnedgang.

Andre nyheder på havnen i Langø er en vogn, hvor man hver dag kan købe friskfanget fisk - og til folk, som elsker at sejle i kajak, er der sidste år etableret særlige kajpladser, så det er let at komme fra kajakken og op på land.

Alle de nye tilbud i Langø bruges allerede flittigt af både fastboende og turister, som enten kommer til Langø på cykel, i båd eller i bil.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce