cookie-og-privatlivspolitik
Udsnit af illustration, som pryder bogen Lystige lollandske løgnehistorier.
Udsnit af illustration, som pryder bogen Lystige lollandske løgnehistorier.
Foto: Finn Arnesen

Extra Posten

Lystige løgne på Risteriet

Sandheden ristes på Café Risteriet i Nakskov.




23. januar 2020 kl. 07:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

Det er ikke kun kaffebønner, der ristes på Nakskovs hyggelige Café Risteriet. Onsdag 29. januar klokken 15 ristes ligeledes sandheden, når forfatter Frederik Schütt læser op af sit eget bogværk "Lystige lollandske løgnehistorier" - en klokkeklar kærlighedserklæring til Sydhavsøerne.

Der vil være løgne fra både Nakskov og fra resten af Sydhavsøerne, og du vil få forklaringer på ting, som du ikke engang havde tænkt at spørge om.

Du bydes med andre ord indenfor i et univers, hvor ting sjældent er helt som forventet. En eftermiddag hvor det meste måske er kugleskørt, men hjertevarmt med et stænk af gys, romantik, ja måske helt eventyrligt!


Sjove dyr i vrimmel

Finn Arnesen (Galleri Finnermann), har illustreret bogen "Lystige lollandske løgnehistorier" . Finns billeder vrimler med sære dyr og væsener og er så flertydige, eventyrlige og uforudsigelige som noget. Der findes næppe nogen bedre til at give løgnehistorierne farver på.

Eftermiddagen byder på oplæsning af uddrag af de lystige løgnehistorier. Du vil også kunne møde både Finn Arnesen og Frederik Schütt, ligesom du vil kunne erhverve dig et eksemplar af bogen, signeret af begge kunstnere.

Og så vil der garanteret være ræddi go' ka'e og kaf'.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce