cookie-og-privatlivspolitik
John Larsen fra 4H Lolland ser frem til mange overnattende gæster i de nye shelters, som ses i baggrunden til venstre.
John Larsen fra 4H Lolland ser frem til mange overnattende gæster i de nye shelters, som ses i baggrunden til venstre.
Foto: Lr

Extra Posten

Nye shelters i bondegårdsmiljø

4H Lolland ved Horslunde har netop indviet to nye shelters.




02. juli 2019 kl. 08:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

Multtoilettet mangler stadig at blive sat op, men ellers er alt klar til at modtage overnattende gæster på den nye shelterplads ved 4H Lollands gård på Pederstrupvej lidt uden for Horslunde.

- Vi mangler også lige at få lavet et bålsted, siger John Larsen fra 4H Lolland, som ser frem til, at der kommer liv på den nye shelterplads, der ikke kunne ligge smukkere og mere idyllisk. Her græsser hestene fredeligt på en mark lige op til shelterpladsen, og foran er frodige haver fyldt med grøntsager og urter. Det er medlemmer af 4H, som dyrker haverne.

De to shelters dufter af nyt træ og har hver plads til seks voksne og børn, som gratis kan overnatte i det fri, hvad enten man er lokal eller turist.

De to shelters og multtoilettet har kostet omkring 50.000 kroner, penge som 4H har søgt om og fået af Friluftsrådet til etablering af en shelterplads.


4H i udvikling

- 4H Lolland er inde i en postitiv udvikling. Til november har vi været her på gården i Horslunde i to år, og vi har nu over 70 medlemmer. Ja, vi har endda venteliste af piger, der venter på at komme til at ride på vores heste, fortæller John Larsen, mens han viser den nyetablerede hønsegård frem.

De fire H'er står for Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred, og organisationen arbejder ud fra en overbevisning om, at børn og unge lærer bedre ved at arbejde konkret og praktisk.

Det kan de eksempelvis gøre i 4H Lolland, hvor der ud over heste og høns også er kaniner, som børnene og de unge i klubben kan være med til at passe og pleje.

4H tilbyder også madskole, og for familierne er der haverne, som man mødes om hver mandag eftermiddag.

Det nyeste tilbud i 4H Loland er en ponylegestue for børn mellem 0 og 5 år, der inviteres til at klappe og kæle med de bløde dyr - ja i det hele taget lærer dyr at kende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce