cookie-og-privatlivspolitik
På en tur gennem gaderne kan man støde på selveste julemanden.
På en tur gennem gaderne kan man støde på selveste julemanden.
Foto: Jan Knudsen

Extra Posten

Pandekager og julehygge i Nakskovs gader

Nyd hjemmelavede æbleskiver og nybagte pandekager i Nygade i weekenden.




19. december 2019 kl. 07:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

Så står 4. søndag i advent for døren og dermed også den sidste weekend før jul. Det bliver fejret med julehygge rundt om i Nakskov.

Julemandens værksted holder åbent, juletoget Futte kører rundt i gågaden, skonnerten Johanne indbyder til julehygge under dæk og i butikkerne er der åbent både lørdag og søndag fra klokken 10 til 15.


Nybagte pandekager

Har du lyst til hjemmelavede æbleskiver og nybagte pandenkager kan du slå et smut forbi Nygade, hvor der i indhakket ved den gamle lædervarebutik vil dufte dejligt. Her vil bestyrelsesmedlemmer fra støtteforeningen til skovbørnehaven Eventyrskoven Frederiksdal nemlig sælge varme æbleskiver og nybagte pandekager og både varme og kolde drikke.

- Vi plejer at sælge æbleskiver og pandekager på Kornloftet nede i Magasinet under Julebyen; men i år hvor Julebyen holder pause, har vi valgt at have vores bod med æbleskiver og pandekager et par weekender i Nygade, fortæller Anne Christensen, som er formand for støttekredsens bestyrelse.

Overskuddet fra boden går til særlige ting i børnehaven, fx nyt legetøj eller en udflugt.

Boden har åbent lørdag 21. og søndag 22. december klokken 11-15.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her