cookie-og-privatlivspolitik
Den traditionelle sildemarch i Dannemare kan i år fejre 20-års jubilæum.
Den traditionelle sildemarch i Dannemare kan i år fejre 20-års jubilæum.
Foto: Ingrid Riis, arkiv

Extra Posten

Sildemarch i Dannemare

Sildemarch for 20. gang i Dannemare.




31. januar 2019 kl. 15:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

For 25 år siden blev Dannemare Flagallé stiftet. Ud over foreningens indlysende formål, nemlig at sørge for flagning i Dannemare på officielle flagdage i sommerhalvåret, har Dannemare Flagallé indført byens sildemarch, som i år kan fejre 20 års jubilæum.

Årest sildemarch finder sted søndag 3. februar.

Finn Andersen fra Dagli'Brugsen i Dannemare fortæller:

- Konceptet er som det altid har været. Man mødes klokken 10 og går en dejlig tur rundt på vejene omkring Dannemare. Ved middagstid er det så tid til de kogte sild. I alle årene har det også været en fast tradition, at der serveres en kop kaffe og en ostemad. og at vi synger et par sange fra Brugsens sangbøger.

Det skal selvfølgelig fejres, at vi nu marcherer for 20. gang. Derfor har Flagalleen i samarbejde med Heintje i Forsamlingshuset udvidet menuen, så der i år diskes op med en stor sildebuffet med otte forskellige slags sild. Der vil også være pålæg til de "kræsne". Der er tradition for, at Finn i Dagli'brugsen sørger for en ekstra gammel ost til sildemarchen. Det sker også i år, bedyrer han.

Vil du deltage i denne fantastiske jubilæumsfest i Dannemare Forsamlingshus søndag 3. februar, skal du skynde dig at købe billet i Dagli'Brugsen eller Forsamlingshuset i Dannemare.

Prisen er 100 kroner.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce