cookie-og-privatlivspolitik
Skolepatruljen på Stormarkskolen med vinderfotoet i front og trafikkontaktlærer Lene Larsen til venstre i nederste række.
Skolepatruljen på Stormarkskolen med vinderfotoet i front og trafikkontaktlærer Lene Larsen til venstre i nederste række.
Foto: Lisbet Rasmussen

Extra Posten

Skolepatrulje vinder for tredje gang

Skolepatruljen på Stormarkskolen i Nakskov indtager endnu engang førstepladsen i landsdækkende fotokonkurrence.




18. marts 2019 kl. 14:00

Annonce

Hele korpset af skolepatruljer placeret i pyramideformation i Stormarkskolens karakteristiske klartrestativ. Det er motivet på det foto, som har sikret Stormarkskolen en plads på sejrsskamlen i en landsdækkende fotokonkurrence udskrevet af Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring.

Det er tredje gang, at Stormarkskolen bliver regionsvinder i fotokonkurrencen, og med æren følger 5.000 kroner, som kan bruge til fælles aktiviteter.

Formålet med konkurrencen er at give et anerkendede klap på skulderen til skolepatruljerne for deres vigtige og frivillige arbejde på skolevejene.


Populært at patruljere

På nogle skoler er det svært at rekruttere skolepatruljer nok til at dække den ugentlige vagtplan morgen og eftermiddag.

Sådan er det ikke på Stormarkskolen. Her har Lene Larsen, som er færdselskontaktlærer, sågar en venteliste. For på skolen på Løjtoftevej er det populært at være skolepatrulje.

Den enkelte elev har skolepatruljevagt to gange om ugen. Ud over det gode sammenhold og fællesskab og følelsen af at gøre en god gerning belønnes skolepatruljen med en årlig udflugt til Hansapark.


Tur til Lalandia

Det nuværende korps på Stormarkskolen består af 21 elever - 6 drenge og 15 piger.

De har sammen bestemt, at de 5.000 kroner skal bruges til en fælles tur til Lalandia, hvor de både skal stå på skøjter, bowle og spise lækker mad.

Se vinderbilledet på side 8



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce