cookie-og-privatlivspolitik
En gang om året er det muligt at køre på cykel gennem skoven ved Søvænger, til arrangementet "De fede må svede".
En gang om året er det muligt at køre på cykel gennem skoven ved Søvænger, til arrangementet "De fede må svede".
Foto: Jan Knudsen/arkiv

Extra Posten

Ud og svede med de fede

Traditionen tro skal der i januar svedes julemad væk til fordel for Birket Boldklub.




28. december 2018 kl. 11:00 Af Lise Ravnkilde

Annonce

Motionsløbet "De fede må svede" er for mange en god januartradition efter julens store indtag af mad og drikke.

Søndag 13. januar inviterer Birket Boldklub igen på motionstur rundt i det vestlollandske landskab.

Der er to ruter for gående/løbende en på 4,8 eller en på 10,3 kilometer og så er der en cykelrute på 23 kilometer for mountainbikes.

Mountainbiketuren kommer gennem flere skove, hvor det ikke normalt er tilladt at køre på cykel gennem.

Blandt andet skoven ved Søvænger, hvor det kun er muligt at køre mountainbike denne ene gang om året.

- Der kommer folk helt fra Næstved for at deltage i dette løb, fortæller BelinDa Funch Christiansen, der er med til at arrangere løbet.

Turen går også gennem de lollandske alper og forbi Dodekalitten.

- Dem der kommer udefra bliver ofte overraskede over, at der er bakker på Lolland, fortæller hun.

Lige nu har BelinDa Funch Christiansen travlt med at skaffe præmier, for løbet er kendt for at have mange præmier. Præmier som alle deltagere har lige stor chance for at vinde.

Det er nemlig en lodtrækning på deltagernummeret.

- Når man kommer tilbage fra sin motionstur, kan man med det samme se om man har vundet, fortæller BelinDa Funch Christiansen.

Hun glæder sig over, at løbet altid har stor tilslutning. Hun tror, det blandt andet er fordi, der efter løbet serveres kakao, æbleskiver og æbler.

- Det er hyggeligt at sidde ned og spise sammen bagefter, forklarer hun.

Vil man deltage i løbet møder man bare op på Birket Skole 13. januar, gerne i god tid inden klokken 11, hvor starten går.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Extra Posten":
Annonce