Annonce
Forside

Ocr-bane klar ved Rudbjerghallen

Finn Andersen fra Rudbjerg Gymnastikforening viser den nye ocr-bane ved Rudbjerghallen frem. Foreningen har sammen med møllepenge fra Kappel møllerne og DGI været med til at finansiere banen. Indvielse fredag 14. juni Foto: Lise Ravnkilde

Bag ved Rudbjerghallen kan man nu udfordre sig selv på en helt ny forhindringsbane.

Rudbjerghallen har fået en ocr-bane, en Obstacle Course Racing-bane eller på godt dansk en løbebane med forhindringer.

Fredag 14. juni klokken 17 bliver snoren til den nye forhindringsbane klippet over. Efter snoreklip og taler er der en hurtig gennemgang af, hvordan man skal forcere de forskellige forhindringer.

Det er Kim Syhler der er instruktør i ocr, der til indvielsen forklarer og demonstrerer.

Ved 17.30-tiden kan man så selvkaste sig over forhindringerne og prøve en ocr-konkurrence.

- Der bliver en børnegruppe for børn over 10 år, en kvindegruppe, en mandegruppe og en seniorgruppe. Og så bliver der lavet en strafet for grupper af tre personer. De mindste børn må vente til en anden dag, eller til konkurrencerne er færdige for så er der fri leg for alle, forklarer Finn Andersen fra Rudbjerg Gymnastikforening.

Når der ikke er træning på banen, må alle bruge den. Det er en af betingelserne for at få penge fra Kappelmøllerne, de skal gå til noget i det åbne land som er til gavn for alle.

- Men der kommer et skilt op, der fortæller, at benytter man banen, sker det på eget ansvar, understreger Finn Andersen.

Løbebanen er på 330 meter, undervejs er der ni forhindringer en blanding af høje og lave udfordringer, men der skal bruges kræfter og balance til dem alle.

- Det er ikke en komplet ocr-bane, de har helt op til 40 forhindringer på 400 meter, men vi skal starte et sted, og vi har lavet, hvad vi havde penge til, fortæller Finn Andersen.

Gymnastikforeningen har selv skudt 67.000 kroner i banen, resten af pengene kommer fra DGI 100.000 kroner og Kappelmøllerne 180.000 kroner.

Banen er etableret af professionelle, der har ikke været brugt frivillig arbejdskraft i første omgang.

- Vi har valgt at købe den fulde løsning, blandt andet derfor var gymnastikforeningen nødt til også at skyde penge i. Vi ville være sikre på at alt er monteret rigtigt og at sikkerheden er i top, siger Finn Andersen.

Han har ikke selv dyrket ocr, men skal selvfølgelig i gang, formodentlig sammen med løbeklubben.

Finn Andersen håber, at banen stille og roligt kan blive udbygget. Nogle forhindringer er lette og ikke så dyre at etablere. Traktordæk der skal vippes, træstammer der skal flyttes og sandsække der skal løbes med, er noget man hurtigt kan få skaffet.

En fuld professionel ocr-konkurrence kan byde på 15 kilometers løb og 40 forhindringer.

Finn Andersen har endnu ikke dyrket ocr-løb, men han regner med at skulle i gang, nu hvor faciliteterne er der. Foto: Lise Ravnkilde
  • Finn Andersen fra Rudbjerg Gymnastikforening viser den nye ocr-bane ved Rudbjerghallen frem. Foreningen har sammen med møllepenge fra Kappel møllerne og DGI været med til at finansiere banen. Indvielse fredag 14. juni Foto: Lise Ravnkilde
  • Finn Andersen har endnu ikke dyrket ocr-løb, men han regner med at skulle i gang, nu hvor faciliteterne er der. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland