Regeringen går til EU-Domstolen for at få annulleret dele af kommissionens Femern-afgørelse
FEMERN BÆLT Regeringen går nu til EU-Domstolen for at få annulleret dele af den afgørelse om statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen, som kom fra EU-Kommissionen 20. marts.
Afgørelsen lød blandt andet på, at kapitaltilførsler, statsgarantier og statslån til Femern A/S er statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked. På den baggrund - og efter forhandlinger med Danmark - blev statsstøttens størrelse begrænset til knap 70 milliarder kroner og kun indtil tunnelens 16. driftsår. I øvrigt skulle staten opkræve to procent for at stille garantier og ikke bare de 0,15 procent, der var aftalt.
- Afgørelsen ændrer ikke ved, at Femern Bælt-projektet stadig har en robust økonomi, men i afgørelsen afviser Kommissionens regeringens principielle synspunkter, hedder det i det brev, transportminister Benny Engelbrecht (S) har vedlagt det notat om anfægtelsen, som han har sendt til Folketingets Transportudvalg.
Regeringen mener ikke - i modsætning til EU-Kommissionen, at etablering og drift af den faste forbindelse over Femern Bælt er en økonomisk aktivitet, som er omfattet af statsstøttereglerne - og da under ingen omstændigheder før tunnelen tages i brug.
I følgebrevet henviser ministeren til, at spørgsmålet om tunnelselskabets økonomiske aktivitet er omfattet af statsstøttereglerne, og i givet fald fra hvornår, ikke er afklaret af EU-Domstolen for tilsvarende projekter.
- Spørgsmålet kan få betydning for andre danske eksisterende og fremtidige brugerbetalte infrastrukturprojekter, f.eks en Kattegatforbindelse, hedder det i brevet.
Her tilføjes, at det danske søgsmål ikke har en opsættende virkning, og den statsstøttegodkendelse, kommissionen kom med i marts, under alle omstændigheder vil gælde.
- Det vil derfor ikke forsinke Femern Bælt-projektet, hedder det i følgebrevet.
Kommissionens seneste afgørelse kommer efter blandt andre Scandlines indbragte en tidligere godkendelse af statsstøttemodellen for EU-Domstolen. Herfra lød afgørelsen, at EU-Kommissionen skulle se på sagen igen og blandt andet inddrage partnerne i sagen inden en ny afgørelse. Nu spekuleres der i regeringens notat på, om "andre interesserede parter" igen kunne finde på at anfægte de dele af kommissionens afgørelse, der giver Danmark medhold:
- I lyset af det hidtidige forløb er det ikke usansynligt, hedder det i notatet.