cookie-og-privatlivspolitik
Den første af seks kraner er kommet op på byggepladsen.

7

Billeder

Den første af seks kraner er kommet op på byggepladsen.
Foto: Claus Hansen

Femern

Byggepladsen myldrer af liv

Området ved den kommende elementfabrik er under forandring.




22. juni 2021 kl. 21:50 Af David Arnholm

FEMERN Der er fuld gang i aktiviteterne på det område i Rødbyhavn, hvor den kommende elementfabrik skal bygges. Interne fordelingsveje er ved at blive anlagt, og rundt omkring skyder jordvolde op.

De skal ende med at blive ni meter høje og får flere funktioner. Dels skal de fungere som støjværn, og dels skal de beskytte byggepladsen mod tilfælde af ekstrem højvande. Og så er de også en praktisk løsning på, at der skal graves en del jord væk, som jo skal placeres et eller andet sted.

Den første af seks kraner er også kommet op, ligesom der er etableret et beton-blandeværk med flere siloer. Værket skal skabe forskellige beton-mix for at finde frem til den bedst egnede og blandt andet levere til fabrikken. Derudover skal det bidrage til, at der nu skal støbes små udgaver af de segmenter, de enkelte tunnelelementer vil skulle bestå af.

Segmenterne skal blandt andet bruges til at lave øvelser af, hvordan de kommende elementer skal fragtes fra fabrikken og ned til vandkanten og tørdokken. Det skal ske på en art skinner, og det skal altså afprøves i mindre skala i en prøvestation, inden det for alvor går løs.

Også arbejdshavnen begynder at tage form, og den skal efter planen blive færdig i år. Skærverne bliver sejlet til fra Nakskov.

Annonce

Alt det arbejde skaber - særligt her i sommerheden - en masse støv, og derfor kører to tankvogne fra Døllefjelde Maskinstation i døgndrift og vandet jorden for at minimere støvet. Og det er blot et eksempel på, hvordan man kan se, der er gang i den.

Der er også skabt en særlig udsigtsplatform inde på byggepladsen. Den er ikke åben for offentligheden, men de heldige, der får lov at komme derop, kan konstatere, at der er gang i den, nærmest uanset hvor man kigger hen - kraner løfter, både sejler, gravkøer graver, lastbiler og dumpere kører og arbejdere med hjelm og vest myldrer rundt. Omkring 300 er i gang i øjeblikket.

- Det er som at stå i en myretue! bemærker kommunikationschef Morten Kramer Nielsen.

Økonomisk er det også tydeligt, at byggeriet accelererer. Sidste år brugte Femern A/S rundt regnet en milliard kroner, i år bliver det fire og næste år 10.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

Annonce

ANNONCE