Danmark forhindrede støtte til Scandlines

FEMERN BÆLT Scandlines vil gerne udvikle havnene i Rødbyhavn og Puttgarden til at understøtte færgefart uden udledning af skadelige partikler. I den forbindelse ønskede rederiet at søge om støtte fra EU til at gennemføre tekniske undersøgelser.

For at kunne søge støtte efter EU's CEF-forordning (Connecting Europe-faciliteten) til projektet i Rødbyhavn skulle den danske stat tilslutte sig ansøgningen. Men Transportministeriet afviste at bakke op. Scandlines' planer om en væsentlig nyinvestering i færgedriften over Femern Bælt strider nemlig mod regeringen, Folketinget og EU's transportpolitik, der har som mål, at der etableres en fast forbindelse.

Det har rederiet i skarpe vendinger klaget over til Ombudsmanden.

"Efter Scandlines' opfattelse må ministeriets afslag på at støtte ansøgningen fra Scandlines have haft det ulovlige formål at beskytte Femern A/S mod konkurrence fra Scandlines. Det er udtryk for magtfordrejning og brud på lighedsgrundsætningen, når ministeriet af konkurrencemæssige hensyn afviser Scandlines' ansøgning som den eneste ud af 83 ansøgninger i CEF-forordningens levetid", skrev rederiet blandt andet.

Det var i begyndelsen af 2019, at Scandlines indsendte en ansøgning til Transportministeriet, og Scandlines' tyske søsterselskab indsendte en lignende ansøgning til de tyske myndigheder.

Men mens den tyske stat gav sin opbakning til ansøgningen om støtte til projektet i Puttgarden, afviste Transportministeriet altså den danske ansøgning. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen havde ellers lavet en positiv indstilling til Transportministeriets departement.

"Ansøgningen er gennemarbejdet og velargumenteret" og "Projektet vurderes ikke at være i strid med regeringens transportpolitik", lød det blandt andet i indstillingen til ministeriet. Men Transportministeriet var altså uenigt.

CEF-forordningen beskriver nemlig den faste forbindelse som en hovednetkorridor, og investeringer i færgedriften er derfor ikke "i overensstemmelse med logikken i korridoren", fastslog ministeriet.

Scandlines søgte om aktindsigt i sagen, og i den forbindelse skrev ministeriet blandt andet:

"Vurderingen af, hvorvidt et projekt strider mod regeringens transportpolitik er entydigt en politisk vurdering, som ikke kan håndteres inden for rammerne af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler."

Scandlines klagede både over, at Transportministeriet ikke ville bakke op om ansøgningen, og at sagen ikke var behandlet efter forvaltningslovens regler om afgørelsessager.

Det sidste giver Ombudsmanden Scandlines ret i. Da Transportministeriet afviste at bakke op om ansøgningen, var det ensbetydende med, at den ikke kunne blive behandlet af CEF-udvalget. Og dermed havde ministeriets beslutning "karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand", fastslår Ombudsmanden, som altså konkluderer, at afgørelsen blev truffet på et forkert retsgrundlag.

Men det spiller ingen rolle. For ansøgningsrunden til CEF-midlerne er udløbet. "En genoptagelse af sagen med henblik på at helbrede eventuelle sagsbehandlingsfejl vil derfor ikke kunne have betydning for spørgsmålet om, hvorvidt Scandlines kunne modtage støtte efter den pågældende ansøgningsrunde", skriver Ombudsmanden.

Selve afslaget på at støtte ansøgningen - og ministeriets forklaring om, at det skulle stride mod logikken i, at der er ved at blive bygget en EU-støttet tunnel - går Scandlines også i rette med i klagen til Ombudsmanden:

"Det betyder jo intet for Femern A/S' mulighed for at anlægge eller drive den Faste Forbindelse, at Scandlines driver en færgerute på samme strækning. Det eneste 'problem' set fra Ministeriets og Femern A/S' side er, at Scandlines er en konkurrent, som man gerne vil være foruden. Ministeriet har således heller ikke kunnet oplyse eller dokumentere, hvor det skulle følge af anlægsloven eller af regeringens transportpolitik, at Scandlines ikke må drive færgefart og/eller modtage EU-støtte til projekter om klimaforbedringer (uden udgift for den danske stat). Det er endda projekter, der støtter regeringens mål om at nedbringe Danmarks CO2-udslip. Scandlines har ret til at drive sin virksomhed på tilsvarende vilkår som Femern A/S. Når Ministeriet forsøger at forhindre, at Scandlines får adgang til EU-støtte uden udgift for staten (hvilket Ministeriet har erkendt), favoriserer Ministeriet reelt og på ulovlig vis Femern A/S."

Det afviser ministeriet. Det skriver, at staten har ret til at fastsætte saglige kriterier. Og et af kriterierne er altså, at projekter ikke må stride mod regeringens transportpolitik.

"Formålet med betingelsen er, at regeringen i forberedelsesfasen ikke støtter ansøgninger, som regeringen efterfølgende ikke vil kunne støtte i den politiske beslutningsfase i CEF-komitéen, hvor medlemsstaternes repræsentanter stemmer om Kommissionens forslag", forklarer ministeriet.

Det tilføjer også, at det forventer, "at Scandlines vil tabe kunder til den faste forbindelse over Femern Bælt i et sådant omfang, at det efter ministeriets forventning vil føre til, at Scandlines må indstille færgedriften på strækningen Rødby-Puttgarden". Og så afviser ministeriet, at det skulle favorisere Femern A/S på bekostning af Scandlines.

Ombudsmanden afviser at kritisere ministeriets beslutning. Han har nemlig ikke kunnet finde nogen regler for, hvilke hensyn der skal indgå, når staten vurderer, om den vil støtte en ansøgning.

"Ministeriets skønsmæssige beføjelse indebærer, (...) at Scandlines ikke havde et retskrav på, at de danske myndigheder støttede ansøgningen", skriver han. Videre fastslår han, at kriteriet om, at projektet ikke må stride mod regeringens transportpolitik, er sagligt, og at ministeriet lovligt må lægge vægt på det.

Ombudsmanden fastslår også, at det ville være ulovligt, hvis Transportministeriet afviste at støtte ansøgningen for ikke at forringe Femern A/S' forretningsgrundlag - det ville være et usagligt økonomisk hensyn. Men det har han heller ikke grundlag for at konkludere, at ministeriet gjorde, konkluderer han. Ombudsmanden bemærker også, at det er op til regeringen selv at definere sin transportpolitik.

Men han konkluderer også, at det ikke ville være i strid med EU-forordningen at støtte Scandlines' projekt. Og private virksomheder som Scandlines må heller ikke stilles ringere end ellers som følge af, at den faste forbindelse kommer.

"I den forbindelse mener jeg ikke, at lovgrundlaget for Femern Bælt-forbindelsen understøtter ministeriets afgørelse", skriver han.

Etableringen af tunnelen kan altså ikke i sig selv begrunde, at ministeriet afviste ansøgningen.

Men omvendt er Scandlines ikke blevet pålagt en byrde eller nægtet et gode, rederiet ellers ville være berettiget til. Ministeriet må også være berettiget til at vurdere, om projektet vil fremme saglige transportpolitiske mål.

Og endelig hæfter Ombudsmanden sig ved, at det af kommissionens arbejdsprogram fremgår, at udvælgelsen af projekter skulle lægge vægt på, om de underbygger investeringer, EU allerede har foretaget.

Derfor er det altså ikke, må man udlede, helt skævt, at ministeriet har lagt vægt på, at EU har støttet den faste forbindelse.