Annonce
Femern

Det bliver alligevel ikke kun en hvisken

Det er i de områder, der er markeret med mørke ovaler, arbejdet med Femern Bælt-projektet kommer så tæt på beboelse, at støjniveauet fra den oprindelige vvm-redegørelse overskrides. Foto: Femern A/S/grafik

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har indledt en ny høring om støjforhold under tunnel-byggeriet.

FEMERN BÆLT Arbejdet med at ramme den kommende landopfyldning øst for Rødbyhavn ind med en stensætning vil komme til at støje mere udenfor normal arbejdstid, end det fremgik af den vvm-redegørelse, der blev gjort til lov i 2015.

Det fremgår af en supplerende miljøkonsekvensrapport, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nu har sendt i høring.

Det er sommerhusejere i Hyldtofte Østersøbad og beboere i den sydligste del af Rødbyhavn, der ikke som oprindeligt højst vil blive udsat for støjniveauer på henholdsvis 45 og 40 dB udenfor normal arbejdstid, men i stedet 55 og 50 dB.

I den nye vvm-redegørelse, der er på vej, sammenlignes de 40 dB i et støjbarometer fra Force med en hvisken, mens de 50-55 dB vil lyde som et åbent kontormiljø med tale og anden støj.

Arbejdet med at lægge en stensætning fra Rødbyhavn til Hyldtofte Østersøbad omkring en halv kilometer ude fra kysten er noget af det første, der kommer i gang, når tunnel-byggeriet sættes i gang for alvor næste år.

Baggrunden for, at de oprindelige støjgrænser fra loven nu ønskes hævet, er, at det konsortium, der skal udføre arbejdet, Fehmarn Belt Contractors (FBC), nu i detaljer har beskrevet, hvordan arbejdshavn og landopfyldning vil blive lavet.

Femern A/S har sammen med ønsket om de lempede støjkrav også fastlagt nogle regler, der blandt andet sikrer mod øget støj ved Hyldtofte Østersøbad fra 1. juni til 31. august, og at beboerne i det sydlige Rødbyhavn højst skal høre på den øgede støj i 11 af de i alt 21 måneder, arbejdet kan komme til at strække sig over.

Der stilles også krav til entreprenøren om blandt andet at bruge moderne maskiner med et lavt støjniveau, der opsættes permanente lyttestationer, og entreprenøren skal bidrage til det høje informationsniveau omkring arbejdet, som Femern A/S ønsker.

Blandt bygherrens initiativer forud for arbejdet er tilknytningen af en kontaktperson, som naboer til arbejdet hurtigt kan kontakte, og en direkte hotline. Desuden vil der blive holdt informationsmøder og opsøgende besøg hos dem, der bliver særlig berørt.

Det fremgår af den supplerende miljøkonsekvensrapport, at hverken støjvolde eller støjafskærmning af maskinerne vil have nogen større effekt.

Til gengæld henvises til, at arbejdet flytter sig hen langs kysten, og det derfor kun er i begrænsede perioder, støjen om natten vil nå op til 55 dB.

  • Det er i de områder, der er markeret med mørke ovaler, arbejdet med Femern Bælt-projektet kommer så tæt på beboelse, at støjniveauet fra den oprindelige vvm-redegørelse overskrides. Foto: Femern A/S/grafik
Annonce
Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret