Annonce
Femern

Femern-loven er blevet ændret

Staten er nødt til at efterleve EU-Kommissionens afgørelse, fastslog transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

EU-Kommissionens afgørelse om statsstøtte har tvunget staten til at revidere lov. Det udløste debat.

FEMERN BÆLT Mens store pramme, gravemaskiner og mænd i arbejdstøj er i fuld gang med at anlægge havn og moler til Femern-forbindelsen, har et flertal i Folketinget vedtaget at ændre den lov, der er grundlaget for hele arbejdet. Lovændringen er en konsekvens af Scandlines' mange klager over byggeriet.

Klagerne førte til, at EU-Kommissionen i marts 2020 traf en ny afgørelse om den danske stats støtte til byggeriet. Nu blev der stillet nye betingelser. Statsstøtten måtte ikke være ubegrænset - hverken i kroner eller i løbetid - Femern A/S skulle betale provision for lånet, og endelig måtte Femern A/S først udlodde udbytte til A/S Femern Landanlæg, når statsstøtten er ophørt.

Den afgørelse har Folketinget skullet implementere i loven, og det har krævet den gængse procedure, hvor lovændringen har været i høring, er blevet udvagsbehandlet og er blevet første-, anden- og tredjebehandlet i Folketingssalen.

Ikke noget at komme efter

Ved førstebehandlingen tog flere transportordførere ordet og udtrykte deres opbakning til ændringen. Det gjaldt eksempelvis Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Med de ændringer, vi gennemfører med loven her, retter vi ind efter Europa-Kommissionens afgørelse, så der ikke er noget at komme efter, om jeg så må sige. For det skal der jo selvfølgelig ikke være i sådan nogle projekter, sagde han og fastslog, at ændringen ikke skaber nogen usikkerhed om økonomien.

- På ingen måde. Finansieringen er fortsat robust. Der er afsat solide reserver. Vi er stadig væk i det, vi kalder grønt område, med hensyn til tilbagebetalingstid, fastslog han.

Knap så begejstret var Hans Kristian Skibby (DF).

- Det er selvfølgelig ikke positivt, at det måske ender med en gennemsnitligt lidt dyrere finansiering, i og med at en statsprovision på 0,5 procent måske ville have været bedre for projektets tilbagebetalingstid end en statsprovision på de 2 procent, som Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse jo har præciseret. Men det ændrer ikke på, at vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er indforstået med, at det her er helt, som det skal være. Det er noget, der gennemføres, sådan som vi er nødt til at gøre det, sagde han og tilføjede, at finansieringen ser fornuftig ud.

I marts 2020 satte Kommissionen grænser for statsstøtten til Femern A/S, der altså ikke længere måtte være ubegrænset. Afgørelsen rummede tre elementer:
o Nu må Femern A/S maksimalt få statslån og lån med statsgaranti for 69,3 milliarder kroner i løbende priser. Og senest 16 år efter, at tunnelen er åbnet, skal gælden være tilbagebetalt eller statsstøtten afviklet.
o Femern A/S skal også betale to procent i provision for lånene med statsgaranti og for statslige genudlån.
o Og for det tredje må Femern A/S først betale udbytte til A/S Femern Landanlæg, når statsstøtten er ophørt - altså når gælden er tilbagebetalt eller statsstøtten afviklet på anden vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En del bøvl

Også Anne Valentina Berthelsen (SF) gav sin støtte til lovændringen.

- Der har unægtelig været en del bøvl med det her byggeri, og der vil formentlig også være det i fremtiden, men lige det her, altså at vi får implementeret den her statsstøtteafgørelse, bakker vi selvfølgelig fuldt ud op om, fastslog hun.

Fra Det Konservative Folkeparti var det ikke transportordføreren, men Merete Scheelsbeck, der bekendtgjorde sit partis støtte til lovændringen.

- Godkendelsen er en forudsætning for, at vi kan begynde arbejdet på det fantastiske Femernprojekt, som vi i Det Konservative Folkeparti er meget stolte af og meget glade for. Og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget, sagde hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har stævnet kommissionen

Også Ole Birk Olesen (LA) støttede ændringen, og til sidst rundede transportminister Benny Engelbrecht (S) af. Han bekendtgjorde, at der i Bruxelles fortsat bliver set på Femern-forbindelsen og statsstøtten.

- Fra dansk side har vi grundlæggende svært ved at se, hvordan anlæg af en fast forbindelse med vej og bane under Femern Bælt kan være omfattet af EU's statsstøtteregler, og derfor har regeringen også stævnet kommissionen for dele af afgørelsen med henblik på at slå fast, at indlæg af brugerbetalt offentlig infrastruktur ikke er en økonomisk aktivitet, som er omfattet af EU's statsstøtte- regler. Men det er i sagens natur også sådan, at der kan gå rigtig mange år, førend der blev afsagt en endelig dom i den sag, og derfor er vi her og nu nødt til at efterleve kommissionens statsstøtteafgørelse, og derfor har vi fremsat det her lovforslag, som vi behandler nu, der skal implementere de krav, som kommissionen stiller. Det afgørende er, at vi nu er kommet i gang med at bygge forbindelsen og har mulighed for at finansiere anlægsudgifterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stemte for ved en fejl

Da lovforslaget blev anden- og tredjebehandlet, var der ikke nogen politikere, der tog ordet - lovforslaget blev vedtaget med støtte fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance.

Ved en fejl stemte Enhedslistens Pernille Skipper også for, mens resten af partiet - og deriblandt lokalt valgte Christian Juhl - undlod at stemme. Også Nye Borgerlige og løsgængeren Susanne Zimmer undlod at stemme.

Læs også artiklen: "LA: Femern-forbindelsen bliver en pengemaskine"

  • Staten er nødt til at efterleve EU-Kommissionens afgørelse, fastslog transportminister Benny Engelbrecht. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig