cookie-og-privatlivspolitik
Ud for Femerns kyst er man godt i gang med projektet.

26

Billeder

Ud for Femerns kyst er man godt i gang med projektet.
Foto: Claus Hansen

Femern

Femern-projekt tog første spadestik på Femern

Mandag blev første spadestik på Femern-tunnelen taget på tysk side.




30. november 2021 kl. 13:34 Af Peter Levinsen Hansen

FEMERN Femerntunnel-projektet er nu blevet skudt officielt i gang, også på tysk side.

Den danske transportminister, Benny Engelbrecht (S), Enak Ferlemann fra den tyske forbundsregering, Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, administrerende direktør i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, og direktøren i Autobahn GmbH, Stephan Krenz, tog første spadestik til projektet på Femern.

Hvor spadestikket på den danske side i begyndelsen af året var digitalt og hver for sig, kunne de ovenstående i går mødes til et rigtigt spadestik på byggepladsen i Puttgarden.

Transportminister Benny Engelbrecht glæder sig over, at der er kommet fart på infrastrukturprojektet i Tyskland.

- Femern Bælt-forbindelsen er et utrolig vigtigt anlægsprojekt for både Danmark og Tyskland, ja, for hele Europa. Det er en milepæl i den efterhånden mangeårige historie om Femern Bælt-forbindelsen, og jeg er glad for, at vi i dag har sat spaden i jorden i Puttgarden, så vi nu arbejder på begge sider mod det fælles mål.

Annonce

Oprindelig skulle projektet være startet i 2008.

- Det vidner om, som Bernd Buchholz sagde, at vi er tålmodige mennesker i Danmark. Jeg har altid vidst, at den her dag ville komme. Den tyske beslutningsproces er bare langsommelig. Jeg har arbejdet med mange spørgsmål i grænselandet, blandt andet som formand for Sydslesvigudvalget, og været med til at give bevillinger til små projekter om skoler og daginstitutioner til det danske mindretal. Og der må man bare sige, at de små ting som brandgodkendelser, brandsikring og myndighedsgodkendelser: Det er bare langsommeligt i Tyskland. Når det er det på en daginstitution, kan det ikke undre mig, at det også er det på et projekt som det her, fortæller Benny Engelbrecht.

Enak Ferlemann, parlamentarisk statssekretær i Forbundsministeriet for Transport og Digital Infrastruktur, lagde vægt på det afgørende i at fjerne flaskehalse i det europæiske vejnet.

- Femern-tunnelen bliver et af årtiets største og mest betydningsfulde transportinfrastrukturprojekter i Europa. Forbindelsen mellem regionerne København - Malmø og Hamborg, som begge er vigtige i forhold til økonomi og videnskab, gøres betydeligt hurtigere. Således nedbringes rejsetiden i tog fra Hamborg til København til kun to og en halv time, som er et vigtigt signal for jernbanen som transportmiddel i det 21. århundrede, fortæller han.

Til stede var også borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), der også er glad for, at projektet er i gang på den anden side af Femern Bælt.

Annonce

- Det skaber ro i maven, at tyskerne er i gang og klar. Det var også vigtigt for Femern A/S at vise, at man er klar, og der er god stemning herovre, fortæller han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE