Annonce
Femern

Første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen taget virtuelt

Transportminister Benny Engelbrecht tager virtuelt det første spadestik til byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Affotograferet fra Transportministeriets video

VIDEO: I dag, nytårsdag, begynder anlægsarbejdet på den faste forbindelse mellem Lolland og Tyskland officielt.

Det nye år er kun få timer gammelt, men allerede nu er der noget at fejre - i hvert fald, hvis man hører til de, som glæder sig til byggeriet af den faste forbindelse mellem Lolland og Tyskland under Femern Bælt.

I dag, nytårsdag, er nemlig dagen, hvor entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors officielt tager hul på anlægsarbejdet.

Egentlig var det planen, at det hele skulle sættes i gang på mandag, 4. januar, hvor det første spadestik skulle tages ved Rødbyhavn. Men som med så meget andet har coronaen og de medfølgende restriktioner sat en stopper for det.

I stedet blev milepælen for et af danmarkshistoriens største anlægsarbejder og projektet, som har været ventet af mange på Lolland-Falster i årevis, markeret ganske beskedent med et noget mindre og virtuelt arrangement med deltagelse af den danske transportminister Benny Engelbrecht (S), den tyske forbundstransportminister Andreas Scheuer, Slesvig-Holstens transportminister Bernd Buchholz og EU-koordinator for Scan-Med-korridoren, Pat Cox.

Det kan du se i videoen herunder, hvor transportminister Benny Engelbrecht tager et spadestik med jord hentet fra det lollandske dige ved Rødbyhavn.

I stedet for et offentligt første spadestik vil byggeriets start, udover dagens virtuelle markering, blive festligholdt på anden vis på et senere tidspunkt.

25 års planlægning

25 års planlægning er gået forud, og med indgangen til det nye år kan arbejdet nu for alvor gå i gang i løbet af de kommende uger og måneder.

- Et af danmarkshistoriens største anlægsarbejder kan nu gå i gang. Mange tusinde medarbejdere får deres faste arbejdssted i Rødbyhavn de næste otte og et halvt år. Jeg ser frem til, at vi kan tage tunnelen i brug i 2029, og ønsker FLC, de mange medarbejdere og Femern A/S held og lykke med arbejdet, siger transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Men selvom arbejdet nu for alvor kan begynde, går der stadig et godt stykke tid, før selve tunnelelement-produktionen går i gang.

Først skal den fabrik, som skal støbe elementerne, nemlig bygges ved Rødbyhavn. Det samme skal tunnelportalen på den danske side, altså også ved Rødbyhavn, ligesom den anlægshavn, som blev påbegyndt i foråret af Fehmarn Belt Contractors (FBC), skal bygges færdig.

På den tyske side begynder FBC senere i år at anlægge en arbejdshavn ved Puttgarden, og ligeledes i år begynder man også at udgrave den rende på havbunden, som tunnelelementerne til sin tid skal placeres i.

Ikke færre end 89 elementer på hver 217 meters længde skal der produceres, og først i 2029 kan bilisterne ifølge planen begynde at køre under vandet mellem Danmark og Tyskland.

  • Transportminister Benny Engelbrecht tager virtuelt det første spadestik til byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Affotograferet fra Transportministeriets video
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget