Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Forberedelserne fortsætter som planlagt, trods forsinkelse fra tysk side.
Forsinkelsen på 3-4 måneder i den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen medfører ikke ændringer i den videre proces for projektet, oplyser transportministeriet.
Forligskredsen bag projektet gav på et møde onsdag fuld opbakning til Femern Bælt-forbindelsen, meddeler transportministeriet.
Den 22. marts 2018 offentliggjorde Transportministeriet i Slesvig-Holsten, at den tyske myndighedsgodkendelse først forventes at blive givet i slutningen af 2018. Der er tale om en forsinkelse på 3-4 måneder.
Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, har tilkendegivet, at forsinkelsen skyldes behovet for mere tid til at sikre, at myndighedsgodkendelsen kan holde mod eventuelle klager ved Forbundsforvaltningsdomstolen. På den baggrund har forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen (V, LA, K, S, DF, RV og SF) på mødet onsdag besluttet, at den aftalte proces kører videre uden ændringer.
I den anledning udtaler Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen:
- Det var med stor bekymring og ærgrelse, at vi før påske modtog beskeden om, at den tyske myndighedsgodkendelse endnu en gang er blevet udsat.
- Jeg har i dag drøftet sagen med forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen.
- På baggrund af de klare tilkendegivelser fra Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, om, at der ikke er flere udfordringer i sigte, har en enig forligskreds i dag besluttet, at processen kører videre som aftalt den 2. marts 2018.
Hos Femern AS er der glæde over udmeldingen fra Christiansborg:
- Vi er glade for den fortsatte opbakning fra forligskredsen. Vi står med et stærkt projekt og ser frem til at komme videre med at forberede byggeriet af verdens længste sænketunnel, siger administerende direktør Claus Baunkjær.
Læs også: Grønt lys til at tyvstarte på tunnelen - Politikerne frigiver 400 millioner kroner.
KOMMENTARER