cookie-og-privatlivspolitik
Verdens største flydende gravemaskine "Magnor" i arbejdshavnen i Rødbyhavn.
Verdens største flydende gravemaskine "Magnor" i arbejdshavnen i Rødbyhavn.
Foto: Femern A/S

Femern

Giganten "Magnor" er sat i arbejde

Verdens største flydende gravemaskine er nu i gang med at grave tunnelrenden til Femern-forbindelsen.




13. november 2021 kl. 19:10 Af Denny Michael Jakobsen

RØDBYHAVN Der er kommet forstærkning til arbejdet med at udgrave tunnelrenden, hvori den faste forbindelse over Femern Bælt skal placeres.

Det er ikke en hvilken som helst forstærkning, men en forstærkning af den helt tunge kaliber.

Der er tale om den 72 meter lange og 20,5 meter brede flydende gravemaskine "Magnor", som er verdens længste af sin art.

"Magnor" kan rumme en 20-fods container i sin grab og løfte 67 ton i en skovlfuld.

Giganten ankom torsdag i sidste uge til Rødbyhavn. Inden da var den enorme flydende gravemaskine blevet søsat i Aabenraa Havn 29. oktober og derefter sejlet til Nakskov Havn, hvor de sidste forberedelser foregik, inden afrejsen til Rødbyhavn.

Annonce

Da "Magnor" ikke selv kan sejle, bliver gravemaskinen transporteret af slæbebåden "Onyx".

Jens Villesmoes, pressechef i Femern A/S, oplyser, at det specielle gravefartøj nu er taget i brug og indgår i flåden på cirka 60 arbejdsfartøjer, som tæller alt fra slæbebåde og pramme til store gravemaskiner, vagtskibe og miljøskibe.


Gravedybe på 22 meter

Lige nu ligger "Magnor" 4,1 kilometer ude i havet fra arbejdshavnen, hvor den er med til at udgrave den 18 kilometer lange, op til 60 meter brede og 16 meter dybe tunnelrende mellem Rødbyhavn og Puttgarden i Tyskland.

Med en gravedybde på op til 22 meter vil den skulle arbejde både i dansk og tysk farvand.

Det er det hollandske tunnelkonsortie FBC, der graver tunnelrenden til Femern-tunnelen, som har hentet "Magnor" til Danmark fra et havneprojekt i Singapore.

Annonce

I forvejen arbejder blandt andet en anden af verdens største gravemaskiner "Simson" også på Femern-projektet.

I alt skal der graves 19 millioner kubikmeter sten og sand op fra havbunden. Det opgravede materiale fra tunnelrenden bliver fragtet på pramme ind til Lollands sydkyst, hvor der som en del af Femern Bælt-projektet bliver etableret en ny strand og et nyt naturområde, ligesom der i øvrigt også bliver etableret et nyt landområde ved Fehmarns nordkyst.

Tunnelrenden forventes at være udgravet i 2023. Det første tunnel-element forventes at kunne blive sænket på plads i 2024. Den faste forbindelse ventes at stå færdig i 2029.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE