Annonce
Femern

Jubel over Femern-start på LF

Sådan vil arbejdshavnen ved Femern Bælt forbindelsen komme til at se ud. Foto: Computergrafik Femern A/S

Den politiske aftale om at Femern A/S skal sætte anlægsarbejdet på selve Femern Bælt-tunnelen i gang 1. januar booster optimismen i en vanskelig coronakrise.

FEMERN BÆLT Fredagens nyhed om spaden sættes i jorden i forbindelsen med anlægsbyggeriet af Femern Bælt-projektet 1. januar 2021 får massiv betydning for Lolland-Falsters virksomheder og arbejdsmarked.

Sådan lyder vurderingerne fra en bred pallette af aktører i det lokale og regionale erhvervsliv.

- Det er et vigtigt skridt, at der nu sættes gang i byggeriet af Femern-forbindelsen, som vil få stor betydning for ikke bare Lolland-Falster men også resten af landet. Forbindelsen kommer til at give helt nye muligheder for både borgere og virksomheder, siger Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster, der peger på, at Danmark og resten af verden er på vej ind i en økonomisk krise.

- Derfor har vi behov for at kunne se lys for enden af tunnelen, som kan give optimisme for fremtiden og ikke mindst skabe aktivitet lokalt. Det sker nu med denne endegyldige igangsætning af byggeriet, siger han.

- I DI Lolland-Falster glæder vi os til at følge byggeriet, som vi efterhånden har talt om og ventet på i flere år. Mange virksomheder har i forbindelse med Femern Bælt byggeriet haft planer liggende i skuffen i mange år. Nu kan de planer tages frem, siger Kim Frimann, der vurderer, at der vil være medlemmer af Dansk Industri, der vil kunne se perspektiver i at se mod Lolland-Falster.

- I det helt korte perspektiv med etableringen af tunnelfabrikken ved Rødbyhavn, i det mellemlang perspektiv under selve byggeperioden og i det lange perspektiv, hvor forbindelsen er åbnet, vil potentielle produktions- og rådgivningsvirksomheder vise interesse for ikke mindst erhvervsarealerne på Lolland-Falster, siger Kim Frimann.

Enorm betydning

Også direktør Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster, mener, at aftalen vil bringe stor aktivitet til Lolland-Falster.

- Corona-krisen har sat dæmper på en ellers optimistisk prognose for erhvervsudviklingen, men aftalen vidner om, at der stadigvæk er gang i hjulene. På den korte bane bringer aftalen stor aktivitet til lokalområdet, og projektet som helhed får enorm betydning for Europa, regionen og Danmark i almindelighed - og i særdeleshed Lolland-Falster, siger Mikkel Wesselhoff.

I den forbindelse forventer Business Lolland-Falster, at der for hver eneste direkte beskæftiget hos hovedentreprenørerne vil blive skabt endnu en ny arbejdsplads hos de virksomheder, der bliver underleverandører til projektet.

- Vi estimerer, at når byggeriet er på sit højeste, vil der arbejde 3.000 mennesker inde på selve byggepladsen og samtidig andre 3.000 mennesker udenfor med at servicere dem, fortæller direktøren.

Han mener, at hele erhvervslivet vil få et boost gennem anlægsaktiviteterne.

- Business LF og vores samarbejdspartnere har været proaktive og fokuseret på at organisere os på en måde, der skaber optimale betingelser for virksomhederne. Det arbejder fortsætter ufortrødent. Det er en stor og kærkommen dag for Danmark og erhvervslivet på Lolland-Falster, slår Mikkel Wesselhoff fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En milepæl

Formanden for Femern Belt Development, borgmester Holger Schou Rasmussen (S) betegner forligspartiernes aftale som en milepæl for Femern-projektet.

- Med EU-Kommissionens nylige blåstempling af finansieringen af byggeriet er der nu trykket på startknappen for dette store anlægsbyggeri. Nu er det op til os i samarbejde med staten og regionen at få det optimale ud af projektet i anlægsfasen og at få skabt en ny dynamisk vækstregion med fokus på grøn omstilling, siger Holger Schou Rasmussen.

Direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development kalder forligspartiernes aftale for et guldæg på et sølvfad.

- Femern Belt Development får nu mulighed for sammen med de øvrige erhvervsfremmeaktører at sikre, at så mange lokale og regionale virksomheder som muligt bliver involveret i Femern Bælt-projektet. Det vil betyde, at de kan øge beskæftigelsen og genansætte nogle af de medarbejdere, de måske har været nødt til at afskedige på grund af corona-krisen, siger Stig Rømer Winther.

- Femern Belt Development har en række initiativer i gang, der skal styrke virksomhedernes muligheder for at komme med i anlægsfasen, og vi er klar til at præsentere erhvervslivet for vores tiltag om kort tid, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afledt positiv betydning

Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri på Sjælland og Lolland-Falster, betegner aftalen som rigtig god.

- Det er noget, der er blevet talt om i mange år. Derfor er det meget glædeligt, at beslutningen er endegyldig. Jeg er helt sikker på, at det vil have en afledt positiv betydning for mange virksomheder på Lolland-Falster de kommende år, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

  • Sådan vil arbejdshavnen ved Femern Bælt forbindelsen komme til at se ud. Foto: Computergrafik Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé