Annonce
Femern

Medie: Anholdte russere har forladt Danmark

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Ifølge Fagbladet 3F har de to russiske slæbebåde med de 28 søfolk, som i sidste uge blev anholdt i Rødbyhavn, nu forladt Danmark.

Mandag måtte to slæbebåde fra Femern-byggeriet forlade dansk farvand og rejse hjem til Rusland.

Ombord var 28 russiske søfolk, der for en uge siden blev anholdt af politiet for illegalt arbejde i Danmark.

Alle 28 mand er dermed udvist af Danmark for at forbryde sig mod reglerne i udlændingeloven. Det oplyser Hjemrejsestyrelsen, som står for opgaven, til Fagbladet 3F.

Egentlig var det planen, at de russiske arbejdere skulle være sendt ud af landet allerede i sidste uge. Men dengang drillede vejret og derfor blev udsendelsen skubbet til mandag.

De russiske slæbebåde blev eskorteret ud af dansk farvand af det danske flådefartøj Freja P521, og satte derefter kurs mod hjemstavnen i Kaliningrad.

De russiske slæbebåde arbejdede med at bygge nye havneanlæg på Femern-forbindelsen, danmarkshistoriens største byggeprojekt til 53 milliarder danske skattekroner.

Tirsdag morgen i sidste uge slog politiet og udlændingemyndighederne til og sigtede 28 mand på skibene for at arbejde i Danmark uden arbejdstilladelser.

Sagen er markant, fordi bygherren er den danske stat i form af selskabet Femern A/S, og fordi der i aftalen bag byggeprojektet står beskrevet, at alt arbejde på den 18 kilometer lange tunnel mellem Danmark og Tyskland skal foregå under danske løn- og arbejdsvilkår.

Det fik allerede i sidste uge flere folketingspolitikere til at kræve en forklaring og transportminister Benny Engelbrecht (S) til at gå ind i sagen.

- Der skal være styr på tingene på de statslige anlægsprojekter. Det er naturligvis helt afgørende, at anlægsarbejdet med Femern Bælt-tunnelen sker på danske løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke foregår ulovligheder, sagde han til Fagbladet 3F.

- Jeg har bedt Femern A/S om at udarbejde en redegørelse om sagen, sagde Benny Engelbrecht.

På trods af at de 28 russere og to slæbebåde hermed er udvist af Danmark, fastholder rederiet bag, at de har overholdt lovgivningen.

I en pressemeddelelse på deres hjemmeside skriver russiske Morwenna Shipping Company LTD:
“Hverken virksomheden eller vores sejlere overtrådte de danske migrationskrav,” står der i pressemeddelelsen.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra både Femern A/S samt det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors, som har hyret de russiske slæbebåde og mandskab, om sagen, og hvordan firmaerne vil sikre, at lignende sager ikke gentager sig på Femern-byggeriet.

Ingen af de to firmaer er vendt tilbage.

  • Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken