Erhvervsorganisationer og erhvervsminister tog til København.
- Nordtyskland står bag Femern Bælt-forbindelsen. Vi glæder os til den, og arbejder sammen med Danmark og Sverige på at gennemføre projektet.
Sådan lød det klare budskab, da organisationsrepræsentanter for det nordtyske erhvervslív sammen med erhvervs- og transportminister Reinhard Meyer onsdag tog til København for at møde den danske presse.
- I den seneste tid har der især i danske medier været kritiske stemmer fremme, der kunne give det indtryk, at Nordtyskland ikke står bag Femern Bælt-forbindelsen, sagde præsidenten for Industri- og Handelskammeret i Lübeck, Friederike C. Kühn.
- Jeg vil gerne applere til alle: Lad Dem ikke influere af tunnelmodstanderne. For os er det vigtigt at understrege, at vi ser Femern Bælt-forbindelsen som en af de vigtigste vækstbetingelser for erhvervslivet i Nordtyskland og Europa, sagde Friederike C. Kühn.
Foruden Industri- og Handelskammeret i Lûbeck stod også tilsvarende erhvervsorgansisationer i Hamburg og Schwerin bag onsdagens kraftige signal fra Nordtyskland.
Læs mere om den tyske opbakning til Femern-tunnelen i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed