mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Sådan kan den nye Storstrømsbro måske komme til at se ud.
Foto: Arkivgrafik: Vejdirektoratet

Femern

Nu begynder kampen om den nye Storstrømsbro

Vejdirektoratet tager nu så småt hul på det store byggeprojekt og inviterer alle interesserede virksomheder og konsortier til at byde ind.




10. februar 2015 kl. 10:32 Af Jakob Poulsen

Annonce

I forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse under Femern Bælt er det som bekendt også besluttet, at der skal bygges en ny Storstrømsbro til erstatning for den nuværende fra 1937.

Men hvem skal bygge den nye bro? Det spørgsmål bliver formentlig først endeligt besvaret om knapt halvandet år, men inden længe begynder Vejdirektoratet, som er bygherre på projektet, den proces, der skal ende med en kontraktunderskrivelse i sommeren 2016.

Derfor inviterer man nu alle interesserede virksomheder og konsortier til at søge om at blive prækvalificeret til at byde på den store opgave, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
- Det bliver Danmarks tredjestørste bro og et projekt til flere milliarder, så det er helt naturligt, at man stiller sig selv spørgsmålet om, hvem der skal bygge Storstrømsbroen. Vi har helt klart også oplevet en stor interesse for opgaven fra både danske selskaber og store multinationale entreprenørgiganter, fortæller anlægschef i Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen i pressemeddelelsen.

Ifølge business.dk har Vejdirektoratet blandt andet været i kontakt med sydkoreanske Samsung, Daewoo og Hyundai og det italienske konsortium Salini Impregilo, som bygger den nye metro-ring.

Men også spanske Acciona og tyske Ed Züblin nævnes sammen med danske selskaber Per Aarsleff og MT Højgaard som interesserede, oplyser business.dk.

Prisen for det samlede broprojekt er budgetteret til cirka fire milliarder kroner - opdelt i tre kontrakter, hvor byggeriet af den nye bro er den største, og det er også dét projekt, man i første omgang inviterer interesserede til at byde på.

De to øvrige kontrakter omfatter nedrivningen af den gamle bro og byggeri af nye veje på Masnedø.

I forbindelse med prækvalifikationen på opgaven med brobyggeriet indbyder Vejdirektoratet til informationsmøde 19. februar på Park Inn på Amager. Vejdirektoratet forventer at have udpeget fem prækvalificerede konsortier i løbet af maj, og i april næste år er det sidste frist for at afgive tilbud.

Den nye bro ventes at stå klar i 2021 og vil udover en to-sporet landevej også få to elektrificerede jernbanespor samt cykelsti og gangsti.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Tag ansvar for styrke… 12. november 2018 kl. 01.13

AF: JOHN WENNERWALD

Anoreksi og forældrerollen 11. november 2018 kl. 22.44

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Svindel og humbug 11. november 2018 kl. 00.46

AF: LILLI RUTHERFORD

Hvor er vi heldige i Guldborgsund 10. november 2018 kl. 16.03

Annonce