Annonce
Femern

Nyt myndighedscenter indviet

Ministrene fik en rundvisning i det nye myndighedscenter af Sigurd Nissen-Petersen, CSR-direktør i Femern A/S (i gul jakke). Til venstre er det direktør i Femern A/S Henrik Vincentsen. Foto: Jan Knudsen

To ministre og borgmesteren klippede den røde snor til nyt myndighedscenter ved Femern-byggeriet.

RØDBYHAVN Der var trængsel ved den røde snor, da det nye myndighedscenter på Strandholmgård i Rødbyhavn mandag skulle indvies.

Transportminister Benny Engelbrecht (S), udlændinge- og integrationsminister og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) og Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) klippede simultant snoren over til myndighedscentret, som ligger kun et stenkast eller to fra tunnelbyen og de faglige organisationers hovedsæde i Rødbyhavn.

Det nye myndighedscenter skal sikre trygge løn- og arbejdsvilkår og ordentlige forhold for de ansatte på byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt, og at anlægsarbejdet foregår inden for lovgivningens rammer.

- Vi skal sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, at der ikke sker social dumping, og at der kun er adgang til byggepladsen for de personer, der har de nødvendige tilladelser og godkendelser. Derfor er det helt afgørende, at der kan føres et ordentligt tilsyn med anlægsarbejderne, sagde Benny Engelbrecht ved indvielsen og fortsatte:

- Vi ved alle, hvor stor en opgave det bliver med så stort et projekt. Op til 3.000 mennesker bliver direkte beskæftiget på anlægsprojektet og et tilsvarende antal hos en lang række underleverandører. Det er mange mennesker at holde styr på. Og arbejdet foregår ikke kun på den fysiske byggeplads, det foregår også til søs.

Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og udlændinge- og integrationsminister og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) klipper snoren over til det nye myndighedscenter. Foto: Jan Knudsen

Sag om søfolk skræmmer

Benny Engelbrecht afslørede, at en sag fra marts med manglende arbejdstilladelser hos 28 russiske søfolk på to slæbebåde, der var beskæftiget på Femern-byggeriet, er den direkte årsag til, at der nu er kommet et myndighedscenter.

Efter den sag tilbød Femern A/S at etablere et myndighedscenter, og det har de relevante ministre på området nikket ja tak til.

Myndighedscentret kommer til at bestå af repræsentation af fem myndigheder: Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, politiet, Skattestyrelsen og Siri, som er Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Femern-byggeriet også kræver, der kan blive rekrutteret arbejdskraft uden for landets grænser. Derfor er der brug for rådgivning om, hvornår det er nødvendigt at søge om opholds- og arbejdstilladelse. Nogle borgere uden for Europa er undtaget krav om arbejdstilladelse. Det gælder for eksempel for besætningsmedlemmer på udenlandske skibe i international trafik, som kun kortvarigt sejler ind i dansk farvand for at laste eller losse. Allerede her er det tydeligt for enhver, at de her regler hurtigt bliver meget komplicerede. Det bekræfter kun, hvor vigtigt det er, at også udlændingemyndighederne er en del af det nye myndighedscenter, forklarer Mattias Tesfaye.

Strandholmgård har tidligere været brugt til kontorbygning for Femern A/S, inden virksomheden overtog Danhotel i Rødbyhavn og gjorde det til bygherrecenter.

Arbejdstilsynet får plads i myndighedscentret. Det samme gør Søfartsstyrelsen, Skattestyrelsen, politiet og udlændingemyndighederne. Foto: Jan Knudsen
  • Ministrene fik en rundvisning i det nye myndighedscenter af Sigurd Nissen-Petersen, CSR-direktør i Femern A/S (i gul jakke). Til venstre er det direktør i Femern A/S Henrik Vincentsen. Foto: Jan Knudsen
  • Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og udlændinge- og integrationsminister og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) klipper snoren over til det nye myndighedscenter. Foto: Jan Knudsen
  • Arbejdstilsynet får plads i myndighedscentret. Det samme gør Søfartsstyrelsen, Skattestyrelsen, politiet og udlændingemyndighederne. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé