Annonce
Femern

Regering og rederier i nyt opgør

Scandlines og Stena Line har klaget over EU-Kommissionens seneste afgørelse. Foto: Flemming Keith Karlsen

Fronterne trækkes op til et nyt EU-retsligt opgør om tunnel-finansieringen.

FEMERN BÆLT Efter EU-Kommissionen tidligere i år skærpede vilkårene for den danske stats involvering i økonomien bag den kommende Femern Bælt-forbindelse, trækkes fronterne nu op til et nyt retsligt opgør mellem EU-Kommissionen og Danmark på den ene side og rederierne Scandlines og Stena Line på den anden.

Skærpelsen af vilkårene kom efter, at EU-domstolen i 2018 sendte kommissionens hidtidige brede støtte til den danske finansieringsmodel tilbage til ny overvejelse efter klager fra blandt andre Scandlines. Nu er statsstøtten blandt andet begrænset ved, at der ikke må gives statslån eller statsgaranti til lån over 69,3 milliarder kroner, og at Femern A/S ikke må have støttede lån eller garantier efter tunnelens 16. driftsår.

Først har den danske regering klaget over kommissionens nye afgørelse. For man er uenig i, at kapitaltilførsel, statsgarantier og statslån til Femern A/S er omfattet af EUs regler om ulovlig statsstøtte.

Siden har også Scandlines og Stena Line klaget over EU-Kommissionens seneste afgørelse, blandt andet fordi man her har godkendt en løbende statsstøtte uden individuelle aftaler om vilkårene i hvert enkelt tilfælde, og fordi kommissionen har godkendt støtten som forenelig med det indre marked med henvisning til, at den "kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse", som det hedder i en af EU-traktatens artikler.

Senest har den danske regering nu stillet sig bag EU-Kommissionen i den sag, rederierne har rejst.

- Regeringen er enig med kommissionen i, at hvis Femern A/S er omfattet af statsstøttereglerne, så er de foranstaltninger, som ydes til Femern A/S til finansieringen af kyst til kyst-forbindelsen, forenelig med det indre marked, hedder det blandt andet i den orientering, der netop er sendt til medlemmerne af Folketingets europaudvalg, transportudvalg og til Folketinget.

- Dansk intervenering i sagen til støtte for kommissionen giver regeringen mulighed for at styre kommissionens forsvar for afgørelsens lovlighed, hedder det blandt andet i begrundelsen. Her fastslås det, at den danske stat har en væsentlig interesse i, at kommissionens afgørelser ikke anfægtes på de punkter, som rederierne anfægter.

- Da der i så fald vil kunne opstå betydelig risiko for, at projektet forsinkes eller fordyres endnu mere, end det i forvejen er blevet som konsekvens af de retssager, som Scandlines og Stena Line har anlagt ved danske og tyske domstole og EUs domstole, hedder det i orienteringen.

  • Scandlines og Stena Line har klaget over EU-Kommissionens seneste afgørelse. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket