cookie-og-privatlivspolitik

Femern

Ulykke ændrer Femern-tunnellens design




02. april 2012 kl. 12:02 Af Marta Gramstrup Rasmussen (mgr@folketidende.dk)

Annonce

Femerntunellens design bliver efter den tragiske busulykke i en tunnel i Schweiz nu kigget efter i sømmene. Det skriver ingeniøren.dk.

Ved ulykken mistede 28 børn og en voksen livet, fordi en belgisk bus kolliderede med en mur i et nødspor i tunnelen.

Problemet er, at der i både den schweiziske tunnel og den planlagte Femerntunnel er såkaldte sporlommer eller serviceholdepladser. Som udgangspunkt øger de sikkerheden, fordi nødsporet kan holdes frit, hvis der foregår reparationer eller servicearbejde. Men ulykken viser, at sporlommerne i sig selv kan udgøre et sikkerhedsproblem, skriver ingeniøren.dk.

I den schweiziske tunnel lå sporlommen nemlig ud til motorvejens vejbaner. Der skulle derfor kun et lille drej på rattet til, at bussen kolliderede med muren for enden af sporlommen.

Risikoen for at kollidere er mindre i Femerntunnellen. Her er der ifølge ingeniøren.dk nemlig fuldt nødspor inden sporlommen, og samtidig er endevæggen i sporlommen ikke vinkelret på køreretningen som i tunnelen i Schweiz. Alligevel arbejder Femern A/S altså med yderligere forbedringer.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

Annonce