Annonce
Bolig og livsstil

Arbejdsløs Mads Mikkelsen: Enormt trist på alle planer

Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i Thomas Vinterbergs drama "Druk", der har premiere torsdag den 24. september. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har også påvirket den danske stjerne, men økonomisk kan han klare sig - modsat mange kolleger.

Det er ikke meget, Mads Mikkelsen har gået og danderet den de seneste år, hvor han har spillet store roller i Hollywoodbaskere og internationale filmhit, men lige nu er der hverken optagelser eller replikker på programmet hos den danske stjerne.

Coronakrisen har nemlig gjort ham arbejdsløs.

- Jeg laver ikke noget. Alt er afbrudt. Ikke kun i min branche, men overalt i verden, siger Mads Mikkelsen på den røde løber ved gallapremieren på filmen "Druk", hvor han spiller hovedrollen som gymnasielæreren Martin.

Siden coronakrisen ramte i foråret, har der ikke været meget på programmet for ham. Men sådan er det i perioder, fortæller han.

- Det har jeg prøvet mange gange før, og det har jeg det ikke sådan super svært med, siger han og uddyber:

- Jeg er i en privilegeret situation, hvor jeg rent økonomisk godt kan tillade mig at holde fri et stykke tid. Men der er mange af mine kolleger, der ikke er i den situation, og det er enorm trist på alle planer, siger den verdensberømte skuespiller.

Inden krisen ramte, nåede han dog at spille med i Thomas Vinterbergs "Druk", der handler om fire gymnasielærere og venner, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Det er første gang i mange år, Mads Mikkelsen har arbejdet på en dansk produktion.

- Det der betyder mest for mig er, at Thomas gerne vil have mig med i sin film, og at jeg møder en masse gamle venner og laver noget med dem, siger Mads Mikkelsen, der blandt andre spiller sammen med Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe i filmen.

Optagelserne var lige gået i gang, da filmholdet blev ramt af en tragedie.

Thomas Vinterbergs datter Ida blev dræbt i en trafikulykke i Belgien, og det ændrede filmen, fortæller Mads Mikkelsen.

- Det var forfærdeligt. Det er det værste, vi har oplevet. Vi startede, og så ændrede filmen ligesom karakter.

- Jeg synes, den på papiret mere var en film om folks problemer og alkohol, men så blev den en hyldest til livet. Det er alt for stor en pris at betale, for at den blev det, men det kan vi takke smukke Ida for, siger han.

"Druk" har premiere den 24. september.

  • Gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film Druk
    Mads Mikkelsen spiller hovedrollen i Thomas Vinterbergs drama "Druk", der har premiere torsdag den 24. september. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster