Annonce
Bolig og livsstil

Badehotellet-stjerne er færdig i ny sæson

Karakteren, som er skrevet ud af serien, er ikke en af de skuespillere på billedet her. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spoiler: Du skal ikke læse videre, hvis du vil undgå at vide, hvem der har mistet sin ægtefælle i den nye sæson af "Badehotellet", der får premiere 7. februar.

Efter otte sæsoner i "Badehotellet" er det slut med karakteren Peter Andreas, som spilles af den 66-årige skuespiller Kristian Halken.

Peter Andreas var modstandsmand, og hans hjerte kunne ikke klare nazisternes indtog.

Det fremgår af det pressemateriale, som TV 2 har udsendt op til premieren på den nye sæson.

Årsagen til, at Kristian Halken er skrevet ud af serien, skyldes, at skuespilleren ikke kunne få kalenderen til at gå op. Det oplyser TV 2 til Ritzau.

Den seneste sæson af "Badehotellet" udspillede sig i 1941, og når den nye sæson får premiere i begyndelsen af februar, er handlingen rykket frem til 1945.

Molly, som spilles af Bodil Jørgensen, er blevet enke. Og Fie og Ane, som i de foregående sæsoner er blevet skildret af Rosalinde Mynster og Mia Helene Højgaard, har mistet deres far.

Så meget er sket, når "Badehotellet" slår dørene op igen.

Mens der er gensyn med en række velkendte ansigter - som Mads Willes grev Ditmar og grosserer Madsen i skikkelse af Lars Ranthe - tjekker nye gæster ind.

Bestyrerinden Amanda, som spilles af Amalie Dollerup, åbner sit elskede badehotel med sin lille datter, Frida, på armen. Birthe Neumanns fru Fjeldsø får besøg af sit barnebarn, Sarah, der er datter af en af de andre velkendte gæster - nemlig Jens Jacob Tychsens forfængelige skuespillerdiva Edward Weyse.

- Alle er ivrige efter at lægge krigen bag sig og nyde befrielsen sammen med kære, gamle venner. Men det skal snart vise sig, at selv om lysten er stor til nu endelig at få lov til at se fremad, er ubesvarede spørgsmål fra de fem besættelsesår med som en del af bagagen.

- Noget, der ikke bare lader sig ignorere og skylle ned med et glas kold hvidvin i strandkanten, afslører TV 2 om den nye sæson.

"Badehotellet" får premiere på TV 2 Play den 6. februar og på TV 2 den 7. februar.

  • ''Badehotellet''
    Karakteren, som er skrevet ud af serien, er ikke en af de skuespillere på billedet her. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig