cookie-og-privatlivspolitik
Jacob Hauberg Lohmann, som medvirker i "Shorta", vandt tidligere i år en Robert-statuette i kategorien Bedste Mandlige Birolle for sin præstation i tredje sæson af "Bedrag".(Arkivfoto)

2

Billeder

Jacob Hauberg Lohmann, som medvirker i "Shorta", vandt tidligere i år en Robert-statuette i kategorien Bedste Mandlige Birolle for sin præstation i tredje sæson af "Bedrag".(Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Gossip

Benhårde betjente: Se det første filmklip fra nyt dansk actionbrag

I filmens hovedroller ses Jacob Hauberg Lohmann og Simon Sears som to politimænd under angreb i en ghetto.




25. maj 2020 kl. 15:27 Af Ritzau

Annonce

De fremadstormende skuespillere Jacob Hauberg Lohmann og Simon Sears har hovedrollerne i den nye danske actionfilm "Shorta", som får premiere til efteråret.

Filmen handler om to betjente, som under en patrulje i en ghetto pludselig bliver jaget vildt og må kæmpe for deres liv, da beboerne vil tage hævn, efter at en ung indvandrerdreng er død i politiets varetægt.

Nu offentliggør Toolbox Film og Scanbox Entertainment det allerførste klip fra "Shorta", hvis titel er det arabiske ord for "politi".

Her ses Jacob Hauberg Lohmann som politimanden Mike, der spurter i hælene på en ung knægt, som til sidst nærmest løber i armene på den anden betjent, Jens, spillet af Simon Sears.

Filmen, som udspiller sig over 24 timer i den fiktive ghetto Svalegården nær København, centrerer sig om hævn, mistillid og magtmisbrug.

Mens den ene betjent - spillet af Jacob Hauberg Lohmann - er en del af en hård kerne af politifolk, som er berygtede for deres brutalitet, indtager Simon Sears rollen som den anden betjent, der ikke længere vil vende det blinde øje til det magtmisbrug, der foregår omkring ham.

46-årige Jacob Hauberg Lohmann fik sit helt store gennembrud i TV2-dramaet "Norskov" og har også film og serier som "Bedrag", "Flaskepost fra P" og "Forbrydelsen" stående på sit cv.

36-årige Simon Sears slog for alvor igennem i rollen som præstesønnen Christian i "Herrens veje" og har ellers medvirket i film som "9. april" og "Vinterbrødre".

I de bærende biroller ses Dulfi Al-Jabouri, kendt fra film som "Underverden" og DR-dramaet "Bedrag", Özlem Saglanmak, der er også er kendt fra "Bedrag" og fra TV2-serien "Greyzone", og Arian Kashef, som senest kunne ses som Jamal i "Når støvet har lagt sig".

"Shorta" får premiere den 22. oktober.

Se klippet her: https://vimeo.com/420985295




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce