Annonce
Bolig og livsstil

Birthe Kjær: Man skal ikke modernisere alting

Birthe Kjær har ingen planer om at stoppe med at optræde. Først når ingen længere gider at lytte til hende, vil hun overveje det. Og det tyder intet på. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

"Giro 413" på P5 minder sangerinde Birthe Kjær om barndomssøndage ved middagsbordet med sine forældre og sin søster. Det traditionsrige program fylder 75 år.

I 75 år har danskerne ugentligt kunnet lytte til "Giro 413" i radioen, hvor lyttere kan sende hilsner ind og samtidig høre danske dansktopklassikere som "Skibet skal sejle i nat" og Birthe Kjærs "Vi maler byen rød".

Og netop 73-årige Birthe Kjær har en stærk tilknytning til det traditionsrige program på P5.

Da hun som 20-årig indspillede sin første sang, "Arrivederci Franz", gik der ikke længe, inden at hun kunne høre den i "Giro 413". I dag lytter hun stadig til programmet, og hun håber, at det fortsætter.

- Hvis jeg er hjemme, så hører jeg det såmænd stadigvæk. Det er et hyggeligt program. "Giro 413" har bare altid været der i ens liv, siger Birthe Kjær.

- Det sender hygge ud i stuerne, og det der med, at folk kan sende hilsner til hinanden via radioen, er der ikke så mange andre programmer, der kan. Det samler lytterne om en genre. Jeg vil håbe, det er en tradition, der fortsætter. Jeg kan godt lide traditioner. Man skal ikke modernisere alting, siger hun.

Som helt ung husker hun søndagene hjemme hos sine forældre sammen med sin søster, hvor der var varm middagsmad på bordet, mens "Giro 413" lød i baggrunden.

Siden blev Birthe Kjær et af de største musikalske navne i Danmark. Hun har udgivet et hav af album og er en folkekær skikkelse herhjemme.

Selv er hun fortsat i fuld vigør og optræder jævnligt. Søndag optræder hun med blandt andre Richard Ragnvald og Dorthe Kollo på Tingkroen i København, når DR fejrer "Giro 413's" 75-års jubilæum.

Birthe Kjær mærker en stor sult fra publikum og arrangører, efter at coronasituationen i lang tid var årsag til massevis af aflyste koncerter.

Hun har ingen planer om at gå på pension, fortæller hun.

- Under corona, hvor alt var lukket ned, og jeg fik aflyst hele min sommer på festivalerne, der sad jeg og blev helt klar over, at jeg skal ikke på pension foreløbig, så længe folk gider høre på mig.

- Og det lader jo til, at det gør de endnu. Jeg savnede virkelig at komme ud og synge, siger hun.

Hun er stadig nysgerrig på musikken, og hvad hun selv kan med den.

- Man skal blive ved med at være nysgerrig på at udvikle sig og prøve noget nyt. Det giver mig en enorm glæde at se den glæde, som mine sange skaber hos publikum. Det bliver jeg dybt taknemmelig for, siger Birthe Kjær.

Ligesom navnene, der bliver ønsket i "Giro 413", ikke længere kun er dansktopstjerner, men i dag også kan være popstjerner som Mads Langer, Rasmus Seebach eller andre fra den yngre generation, kan Birthe Kjær mærke, at det yngre publikum også tager hende til sig.

Også selv om de end ikke var født, da hun udgav musikken.

- Når jeg ser på festivaler, at de unge bare står og er helt oppe at køre over "Pas på den knaldrøde gummibåd" eller "Vi maler byen rød", så tænker jeg, hvor er jeg heldig, at jeg nu - så mange år efter - stadigvæk kan tage ud at synge de sange og have et publikum, der synes, det er sjovt, siger hun.

Birthe Kjær kan også stadig høres i "Giro 413", hvor hendes sange jævnligt ønskes af lytterne.

- Det betyder selvfølgelig, at man har et publikum, som ønsker den sang, man står for. Og at de både kan lide sangen, men at den også siger dem et eller andet. Det er rigtig dejligt at have sunget nogle sange, som folk kan bruge, siger Birthe Kjær.

Det er 13. oktober, at "Giro 413" fylder 75 år. Programmet blev første gang sendt i 1946 og hed dengang "Lytternes ønskeprogram på grammofon".

Otto Leisner omdøbte i 1951 programmet, der er opkaldt efter det gironummer, som man kunne - og stadig kan - sende penge til hos DR.

Pengene går til at hjælpe socialt udsatte børn og unge. Gennem årene er der kommet næsten 29 millioner kroner ind via "Giro 413".

  • Birthe Kjær
    Birthe Kjær har ingen planer om at stoppe med at optræde. Først når ingen længere gider at lytte til hende, vil hun overveje det. Og det tyder intet på. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Guldborgsund

Lokal historiker: - Det er en katastrofe

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder