Annonce
Bolig og livsstil

Birthe Neumann: Livet bliver nemmere med alderen

Birthe Neumann vender tilbage i rollen som den skrappe Fru Fjeldsø i fjerde sæson af Badehotellet. Foto: Polfoto/Johansen Linda

En hård sygdomsperiode har medvirket til, at Birthe Neumann ikke er blevet gammel og bitter.

Det fiktive badehotel i TV2's hitserie af samme navn har en enkelt enkefrue, der med hård hånd sørger for at holde ro og orden hver eneste sæson.

Alderen og livet har gjort Fru Fjeldsø skrap, men skuespillerinden, der portrætterer den bitre ældre kvinde, Birthe Neumann, synes tværtimod, at livets erfaringer har gjort hende markant gladere.

- Der er jo så meget, der bliver nemmere, når man bliver ældre. Jeg synes, at man mildnes og bliver mere overbærende med nogle ting, mener den 69-årige skuespillerinde.

- Da jeg var ung, var tilværelsen enten sort eller hvid, og alt var nyt. Måske er det derfor, at tingene er nemmere at tackle nu, fordi jeg har prøvet det meste et par gange før.

Birthe Neumann understreger dog, at det under ingen omstændigheder kunne være sket uden den opvågning hun fik, da hun var i starten af sine 40'ere.

Her blev skuespillerinden nemlig ramt af så slem en depression, at hun endte med at blive indlagt.

- Jeg var i dyb krise, men da jeg kunne stå på jorden igen og fik fast grund under fødderne, var jeg så glad for at være blevet rask, husker hun og fortsætter:

- Jeg fik pludselig et overskud til at se, at det hele afhang af at være mig selv og have det godt. Det var simpelthen så befriende.

Sygdomsperioden beskriver Badehotellet-skuespillerinden som et ordentligt gok i nødden, der var så slemt, at hun i en overgang slet ikke ønskede at være i live.

Men da mørket forsvandt, og lyset igen vendte tilbage, omstrukturerede hun sit liv til det bedre.

- Det er faktisk næsten som at sætte en streg ned gennem mit liv. Jeg var meget følsom før, manglede fokus og havde svært ved at orientere mig, husker hun om tiden før sin indlæggelse.

- Bagefter besluttede jeg mig for, at det var fuldstændig ligegyldigt, hvad andre mente om mig og de ting, jeg lavede, hvis bare jeg selv syntes, det var i orden, slår Neumann fast.

Derfor sørger skuespillerinden nu for at lave lige præcis det, hun nyder allermest. Det er nemlig noget, hun lærte, da hun blev voksen.

- At jeg så først blev voksen i mine 40'ere, er en anden sag. Det var lidt sent, men det går nok alt sammen, siger hun med et grin.

Fjerde sæson af Badehotellet kan ses hver mandag klokken 20 på TV2.

  • Pressemøde på Badehotellet KENDTE
    Birthe Neumann vender tilbage i rollen som den skrappe Fru Fjeldsø i fjerde sæson af Badehotellet. Foto: Polfoto/Johansen Linda
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem