cookie-og-privatlivspolitik
Statsminister Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er nomineret til Zulu Awards i kategorien Årets Par. I den kulørte kategori finder man blandt andre også X Factor-dommerne Thomas Blachman og Martin Jensen samt rapperen Tessa og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. (Arkivfoto)

4

Billeder

Statsminister Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er nomineret til Zulu Awards i kategorien Årets Par. I den kulørte kategori finder man blandt andre også X Factor-dommerne Thomas Blachman og Martin Jensen samt rapperen Tessa og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gossip

Brostrøm og John Dillermand kan snuppe priser til Zulu Awards

De nominerede i de kulørte kategorier er blevet offentliggjort og består af både popstjerner og politikere.




14. april 2021 kl. 10:19 Af Ritzau

Cremen af dansk underholdning bliver hyldet og hædret ved årets Zulu Awards, som løber af stablen ved et storstilet show i slutningen af april.

De nominerede i de kulørte kategorier er netop blevet offentliggjort, og der er alt fra politikere til popstjerner med i opløbet om en af de eftertragtede statuetter.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er sammen med statsminister Mette Frederiksen nomineret i kategorien Årets Par.

Her dyster duoen mod blandt andre Thomas Blachman og Martin Jensen, der optrådte sammen på tv-skærmen i årets "X Factor".

Melvin Kakooza kan kapre helt op til fire statuetter.

Annonce

Han er nomineret som Årets Tv-vært, for Årets Tv-serie for "Sunday" og i de mere kulørte kategorier Den, Vi Likede Mest og Det, Vi Alle Sammen Grinte Af.

I sidstnævnte kategori er Melvin Kakooza oppe mod DR's omdiskuterede animationsfigur John Dillermand.

Den fremadstormende rimsmed Tessa har også flere chancer for at hjemtage en statuette.

Rapkometen er nemlig nomineret i kategorierne Årets Kunstner, Årets Hit sammen med Suspekt-stjernen Orgi-E for nummeret "Blæstegnen" og er sammen med Helle Thorning-Schmidt også med i opløbet som Årets Par.

Den tidligere statsminister stammer ligesom Tessa også fra Københavns vestegn og overraskede, da hun medvirkede i musikvideoen til førnævnte "Blæstegnen".

Annonce

Det er popstjernen Christopher, som står i spidsen for showet, som bliver afholdt og optaget den 29. april i KB Hallen på Frederiksberg.

Showet bliver sendt på TV2 Play og TV2 Zulu søndag 2. maj.

Det er suverænt seerne, som vælger vinderne.

Afstemningen er netop begyndt på zulustemmer.dk og slutter, når showet går i luften.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Paradigmeskifte version 2.0 09. maj 2021 kl. 22.09

AF: PAW HALLANDSON

Det skriger til himlen! 09. maj 2021 kl. 20.40

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

Annonce

ANNONCE