Annonce
Bolig og livsstil

Catalansk ekspræsident løsladt efter forhør i Belgien

Den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont har været i eksil i Belgien siden 2017. Han har torsdag overgivet sig til myndighederne. Foto: Kurt Desplenter/Ritzau Scanpix

Efter uro i Spanien har den catalanske eksleder Carles Puigdemont overgivet sig til belgiske myndigheder.

Den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont er fredag blevet løsladt, efter at han har tilbragt natten i arresten i Belgien, hvor han torsdag overgav sig til myndighederne.

Det skriver den spanske avis El País.

Puigdemont blev løsladt efter et forhør og under den forudsætning, at han fortæller, hvor han befinder sig, møder op til fremtidige afhøringer og søger om tilladelse, hvis han ønsker at forlade Belgien.

Tidligere på ugen udstedte Spaniens højesteret en ny europæisk arrestordre på Puigdemont. Han flygtede tilbage i 2017 til Belgien, efter at han havde stået i spidsen for en catalansk løsrivelsesbevægelse.

- Puigdemont har sammen med sine advokater frivilligt henvendt sig til de belgiske myndigheder som svar på arrestordren, der er udstedt af Spaniens højesteret, lyder det i en udtalelse fra ekslederens kontor.

Selv om Puigdemont har overgivet sig, afviser han at blive udleveret til Spanien, fremgår det af udtalelsen.

Der har de seneste dage været stor uro i Spanien som følge af en række fængselsdomme til tidligere separatistledere.

Dommene faldt ved Spaniens højesteret mandag. Blandt de dømte var den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras, der fik 13 års fængsel. Otte andre tidligere separatistledere fik mellem ni og 12 års fængsel.

Samme dag blev en ny arrestordre udstedt på Puigdemont. En lignende ordre blev droppet af Spaniens højesteret tilbage i 2018.

Mandagens domme førte hurtigt til uro i den catalanske hovedstad, Barcelona, hvor demonstranter og politi er endt i voldelige sammenstød.

Separatister har opfordret til generalstrejke og store demonstrationer fredag.

Arrestordren på Puigdemont er udstedt på baggrund af anklager om misbrug af offentlige midler og tilskyndelse til oprør.

Spanien har været præget af stor politisk uro siden det catalanske løsrivelsesforsøg i efteråret 2017.

Dengang stemte godt ni ud af ti for, at Catalonien skulle løsrives fra Spanien.

Afstemningen var dog i forvejen erklæret ulovlig. Alt i alt var det derfor kun 43 procent af catalonierne, der overhovedet afgav deres stemme.

Efter folkeafstemningen erklærede det daværende regionale styre under ledelse af Carles Puigdemont Catalonien for uafhængigt.

Det fik regeringen i Madrid til at gribe ind, afsætte det regionale styre og udskrive nyvalg til regionsstyret.

  • BELGIUM-PUIGDEMONT-POLTICS
    Den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont har været i eksil i Belgien siden 2017. Han har torsdag overgivet sig til myndighederne. Foto: Kurt Desplenter/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof