cookie-og-privatlivspolitik
DR Vejrets "Vores sommervejr" vil denne sommer tage på et sommertogt til landets nationalparker. En af dem bliver Skjoldungernes Land ved Lejre på Sjælland. (Arkivfoto)
DR Vejrets "Vores sommervejr" vil denne sommer tage på et sommertogt til landets nationalparker. En af dem bliver Skjoldungernes Land ved Lejre på Sjælland. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Gossip

DR Vejret rykker ud: Sætter fokus på Danmarks vilde natur

Landets nationalparker vil danne baggrunden for DR Vejrets sommertogt, som vil stå på i flere uger. Turen rundt om i landet begynder mandag 28. juni i Jylland.




14. juni 2021 kl. 14:52 Af Ritzau

DR Vejrets program "Vores sommervejr" vil i seks uger drage ud på et sommertogt til landets fem nationalparker samt en enkelt naturpark.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Sommertogtet sker for at rette fokus mod områder af særlig betydning for vejret og klimaet i Danmark. Det siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder og ansvarlig for DR Vejret i pressemeddelelsen.

- Vores nationalparker er helt enestående, fordi de vidner om, hvordan vejret og klimaet har formet vores land gennem årtusinder, og hvor forskellige områderne er, selv om vi bevæger os inden for en radius på nogle få hundrede kilometer.

Den store rundtur i Danmark vil begynde i det jyske ved Naturpark Lillebælt. Her vil vejrvært Søren Jacobsen tage imod seerne og præsentere historierne.

Annonce

Derfra vil DR-vejrholdet køre videre nord på til Naturpark Mols Bjerge, hvor Anders Brandt i uge 27 vil stå for vejrprogrammet.

Og sommertogtet vil også byde seerne på andet end kun vejrhistorier og vejrudsigter, lyder det fra Anders Kern Boje.

- På vores sommertogt plejer vi at tage os god tid til både vejrudsigter og til at fortælle de historier, vi møder rundt omkring i landet.

- Som regel er det historier, hvor vejret spiller en rolle, men det kan også være en god, lokal historie, som ikke nødvendigvis har så meget med vejret at gøre.

Det er samtidig programmets mål at mennesker og hændelser kommer i fokus undervejs.

Annonce

- Vi vil gerne samle danskerne om sommervejret på tv ved både at være helt tæt på mennesker og begivenheder og tæt på vejret, siger Anders Kern Boje.

Efter uge 27 i Mols Bjerge går turen mod Nationalpark Thy, Kongernes Nordsjælland, Vadehavet og slutter i uge 31 i Skjoldungernes Land ved Lejre.

Her vil Anders Brandt igen stå med roret i hånden og vinke farvel til en sommer, hvor DR Vejret satte den vilde natur under lup.

"Vores sommervejr" sendes mandag til torsdag efter TV-Avisen klokken 18.55 på DR1 og DRTV.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

AF: KENNETH WINTHER

Storstrøm Fængsel bløder... 03. juli 2021 kl. 09.56

Annonce

ANNONCE