Annonce
Bolig og livsstil

DR-forfattere om lesbiske scener: Trætte af at se den samme type sex

Manuskriptforfattere Dorthe Warnø Høgh og Ida Maria Rydén, som står bag den nye dramaserie "Når støvet har lagt sig". Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Duoen bag DR's nyeste dramasatsning har taget et meget bevidst valg, når det kommer til de erotiske scener.

I søndags kunne tv-seere, der havde sat sig foran fjernsynet for at se tredje afsnit af DR-dramaserien "Når støvet har lagt sig", se to modne kvinder i en intim erotisk stund.

Skuespillerne Lotte Andersen og Karen-Lise Mynster portrætterer i serien et ægtepar, og det gør de med alt, hvad det indebærer - også det, der foregår i soveværelset.

For manuskriptforfatterduoen bag, Ida Maria Rydén og Dorte W. Høgh, har det været det eneste rigtige.

- Det var en beslutning, vi tog. Vi ville gerne vise den del (med to modne kvinder, red.) også, for det er der bare for lidt af på tv, siger Dorte W. Høgh.

For makkerparret indebærer det et ansvar, når man får lov til at skrive noget til bedste sendetid på Danmarks Radio.

- Vi har insisteret på, at DR må gå forrest. Vi har ikke gjort det for at være politisk korrekte, men der er altså stadig mange fortællinger, der bliver fortalt fra et mandligt synspunkt.

- Jeg keder mig altid under sexscener, for det er den samme type sex, vi altid ser. Det er en mand og en kvinde, og det er beskrevet på den samme måde rigtig tit, forklarer Ida Maria Rydén.

Hun bliver bakket op af Dorte W. Høgh.

- Det er klichéen af, hvad der er lækkert - oftest ud fra en mands perspektiv. Folk er slanke og lækre, og kvinden sidder øverst. Og det er pisseprovokerende at se på, siger hun.

Derfor har de insisteret på at vise noget andet end det, de kalder "unge, smukke kroppe, der alle sammen går i fitness".

- Det er dejligt at kunne tage nogle udtryksfulde mennesker med kroppe, som bare elsker, og som har den alder, de har. Det var et stærkt ønske fra starten, siger Dorte W. Høgh.

Heldigvis lykkedes det manuskriptforfatterne at finde de helt rigtige skuespillere til karaktererne i Lotte Andersen og Karen-Lise Mynster.

- Både Lotte og Karen-Lise var ekstremt åbne, og de var meget nysgerrige, fordi de er så dygtige skuespillere.

- De lavede en forrygende casting, hvor de viste, hvor skrappe de var til at fange intimiteten mellem to mennesker, der har været sammen i 28 år. De så det som en gave, at de fik muligheden for at gå hele vejen, fortæller Ida Maria Rydén.

Både i det visuelle og det verbale fik skuespillerne lov til at give los i de erotiske scener.

- Vi sagde til dem, at de skulle have sex på en måde, så man forstår, hvem de er, når de er sammen seksuelt, for der er man ikke nødvendigvis den samme, som når man står i bageren en onsdag morgen. Det bad vi dem om, fordi vi tit synes, det er det, der mangler, når man ser sexscener. De er ofte sådan lidt pæne og polerede og ligegyldige, forklarer Dorte W. Høgh.

- Vi har aldrig kunnet lide pænheden. Det er en delikat balance, for det skal ind i folks stuer, men det betyder ikke, at det skal være stuerent. Vi har lyst til at løfte nogle ting, og det er vel også det, DR skal. Vi har ikke noget ønske om at lave klichéer, supplerer Ida Maria Rydén.

"Når støvet har lagt sig" sendes søndag klokken 20.00 på DR1.

  • DR holder pressemøde på ny dramaserie ''Når støvet har lagt sig''
    Manuskriptforfattere Dorthe Warnø Høgh og Ida Maria Rydén, som står bag den nye dramaserie "Når støvet har lagt sig". Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig

Lolland

Forudser kritik: Nogle vil sige jeg ikke kan tillade mig det