cookie-og-privatlivspolitik
Peter Qvortrup Geisling åbner atter sin tv-konsultation. Fremover er alle typer spørgsmål velkommen, lyder det fra den kendte tv-læge.

2

Billeder

Peter Qvortrup Geisling åbner atter sin tv-konsultation. Fremover er alle typer spørgsmål velkommen, lyder det fra den kendte tv-læge.
Foto: DR Presse/Free

Gossip

DR-løver vender tilbage i særudsendelser

DR forlænger dækningen af coronarelaterede programmer i kølvandet på den globale krise.




10. august 2020 kl. 11:44 Af Ritzau

Annonce

Coronapandemien har endnu ikke sluppet sit greb herhjemme, og derfor fortsætter DR dækningen med en række coronarelaterede programmer hen over efteråret.

Der bliver både gensyn med velkendte programmer, men også helt nye udsendelser med afsæt i den globale krise, annoncerer stationen i en pressemeddelelse.

Investerings- og iværksætterprogrammet "Løvens hule" sender fire særudgaver fra den 19. august med fokus på coronakrisens økonomiske konsekvenser.

Noget, som DR-løve og Coolshop-stifter Jacob Risgaard har været meget optaget af.

- Den ene dag er de helt knuste, og deres livsværk og drøm er i grøften, og den næste dag er der håb igen, når der er udsigt til, at verden åbner. Vores fornemmeste opgave som investorer har været at sikre, at iværksætterne kommer gennem krisen som hele mennesker, siger den 43-årige tv-kendis til DR.

Også Just Eat-stifteren Jesper Buch giver sine input med i programmerne.

"Lægens bord", som genopstod i kølvandet på coronapandemien, fortsætter også, men det er ikke længere udelukkende coronarelaterede spørgsmål, som seerne fremover kan sende ind til tv-læge Peter Qvortrup Geisling.

- Ingen spørgsmål er for store eller små, forsikrer den kendte tv-læge, som altså igen åbner sin tv-konsultation.

Derudover fortsætter også programmet "Råd til corona", som ser nærmere på både de privatøkonomiske såvel som samfundsøkonomiske konsekvenser af coronapandemien.

Det bliver fortsat nyhedsvært Nina Munch-Perrin og økonomikorrespondent Casper Schrøder, som vil dykke nærmere ned i de økonomiske aspekter.

Derudover forlænger DR morgen- og middagsudgaverne af "TV-Avisen" frem til nytår. Foruden de dagsaktuelle historier og coronapandemien vil der også være øget fokus på det forestående amerikanske præsidentvalg til november.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce