Annonce
Bolig og livsstil

DR-stjerne: Frygter mine børn ender i noget skidt

Julie Agnete Vang spiller med i "Når støvet har lagt sig", og det har givet anledning til refleksioner. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Julie Agnete Vang fra DR's dramasatsning genkender angsten for, at hendes børn skal tage forkerte livsvalg.

I DR-dramaserien "Når støvet har lagt sig" gør Julie Agnete Vang i rollen som Camilla, alt hvad hun kan for at samle sin familie efter det frygtelige terrorangreb i København.

Med en mand i choktilstand, en datter, der føler sig overset, og en søn, der kæmper med et hashmisbrug, har hun det ikke nemt.

- Camilla kæmper hele vejen for at holde sammen på familien, for der er ikke andre, der gør det, forklarer Julie Agnete Vang, der selv har to bonusdrenge på 11 og 8 år og en biologisk datter på 4.

Rollen som mor ligger hende derfor ikke fjernt. Og det gør angsten for, at der skal ske hendes børn noget, eller at de kommer ud i noget snavs, heller ikke.

- Det er jo ens værste frygt. Som mor til en pige kan jeg godt være præget af frygten for, at hun møder den forkerte mand eller kvinde, hvor hun bliver følelsesmæssigt svigtet.

- Med drengene er jeg mere bekymret for, at de kommer til at tage stoffer og gøre alt det, man jo ikke selv gjorde som ung. Min største frygt er, at mine børn skulle ende i noget skidt, de ikke selv kan komme ud af, siger skuespillerinden.

Privat er hun gift med skuespilleren Thomas Voss.

Modsat Camilla og ægtemanden Morten, der i serien har forskellige syn på, hvordan de bedst håndterer sønnens misbrug, er Julie Agnete Vang og hendes mand på samme side, når det gælder, hvordan de skal opdrage deres børn.

- Vi er heldigvis enige, men jeg kender mange forældrepar, der er vanvittigt forskellige. De kan godt elske hinanden helt vildt, men når der opstår en udefrakommende problematik, så kan det skille dem ad, fortæller Julie Agnete Vang.

- I serien handler vores lille historie om, hvorvidt et ægteskab kan holde, når den, de elsker allermest, deres lille barn, ryger ud i noget snavs. Kan man holde til det, når man ser så forskelligt på det?, spørger hun retorisk.

For Julie Agnete Vang er det også en vigtig pointe i serien, at et barn godt kan ende i noget snavs, selv om forældrene har gjort alt, hvad de kunne.

- Det er ikke altid forældrenes skyld. Det er forældrenes ansvar at passe på deres børn, men man kan ikke skælde sig selv ud over, at ens barn pludselig tager en retning, der ikke giver mening, siger hun.

"Når støvet har lagt sig" sendes søndag klokken 20.00 på DR1.

  • DR holder pressemøde på ny dramaserie ''Når støvet har lagt sig''
    Julie Agnete Vang spiller med i "Når støvet har lagt sig", og det har givet anledning til refleksioner. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken