DR-stjerne om helt kuk-kuk rolle: Den lærte mig at være frygtløs

Skuespiller Lotte Andersen har mere end 35-års erfaring i den danske skuespilbranche, og på det seneste har danskerne set hende i rollen som justitsministerens hustru i DR's "Når støvet har lagt sig" og som politiinspektør i krimiserien "Sommerdahl" på TV2 Charlie.

Men på trods af de mange års erfaring satte en grænseoverskridende og absurd teaterrolle for nylig Lotte Andersen på prøve.

Hvilken rolle er din bedste?

- Jeg går normalt ikke og gemmer på roller. Jeg vil nok altid fremhæve den rolle, som jeg senest har spillet, og det var i en forestilling på Husets Teater i København i efteråret. Det var en kæmpe udfordring.

- Forestillingen hed "Folkekongen" og handlede om Trump, og den er skrevet af den østrigske dramatiker Elfriede Jelinek, som skriver teater uden roller. Der er ikke noget "så siger Sonja, og så siger Ulrik". Det er bare én lang 50 siders tankestrøm.

- Man laver sjældent sådan noget i Danmark, fordi det er rimelig langhåret, men instruktøren Liv Helm syntes, at vi skulle prøve.

Hvordan fik du rollen?

- Liv Helm og jeg har tidligere arbejdet med en reading af noget japansk absurd teater, som også var umuligt at forstå med en dagklar rationel hjerne. Så jeg kendte Liv, og vi syntes begge, det var spændende at arbejde med en tekst, som var så svær.

Hvad var det sværeste ved rollen?

- Stykket er skrevet som én lang frustration over, at Trump blev valgt til præsident. Vi var tre på scenen, så vi delte stykket op i tre forskellige stemmer, selv om der kun var skrevet én stemme i manuskriptet. Desuden skar vi det ned fra fem til to timer. Jeg fik rollen som forfatterens alter ego.

- Jeg skulle lære alt det her tekst, som i princippet ikke umiddelbart gav nogen mening. Man kunne godt forstå, at det var en lang kritik af Trump, men ligesom i en drøm, hvor noget er genkendeligt, og så alligevel ikke, klippede fortællingen lige så snart, man troede, man forstod det, og blev til noget andet. Stykket spillede hele tiden kispus med publikums hjerner og evne til at forstå.

- På et tidspunkt fik både jeg og publikum en kortslutning, hvor man opgav at prøve at forstå den lineære fortælling, og så bevægede vi os over i en anden tilstand, efter at logikken var kollapset. Men i den tilstand opstod der så alligevel en form for mening, som strømmede under alle de her ord.

Hvad var det fedeste ved rollen?

- Jeg synes, det var virkelig fedt at mærke, hvordan publikum i starten sad med hævede øjenbryn og tænkte: "Bliver det ved det her?". Men efter meget kort tid kunne jeg mærke, at vi fik dem fanget ind i den her anden måde at opleve stykket på.

- Det var en meget stor aha-oplevelse for mig, at noget, der umiddelbart virkede så svært tilgængeligt, kunne have en helt anden dør ind i sig.

Er der en særlig scene, du holder af?

- Stykket begyndte med, at vi sad ude blandt publikum, og så begyndte vi bare at tale med folk, uden at de vidste, at nu var stykket gået i gang. Lyset gik ikke ned. Det var ret grænseoverskridende bare at gå i gang med at tale.

- I de første tyve minutter talte jeg uafbrudt. Da jeg var færdig, lå jeg og rodede rundt på gulvet med det amerikanske flag. De tyve minutter, hvor publikum ligesom skulle forstå, hvad det var for noget, de havde købt billet til, synes jeg var sjovt. At mærke den stemning.

Hvad har rollen betydet for din karriere?

- Jeg ved ikke, om den har betydet noget for min karriere, men den har betydet noget for mig. Jeg opdagede nogle evner i mig selv. Da jeg læste manuskriptet, havde jeg meget svært ved at se, hvordan fanden det skulle løses. Vi havde ingen konventionelle løsninger at læne os op ad. Det var meget nøgent at være i det setup og insistere på det, når det i starten var helt kuk-kuk.

- Men så nåede vi alligevel frem til en form for logik og mening. Det lærte mig at være frygtløs og turde stole på, at det her vanvid på en eller anden måde nok skulle give mening på et tidspunkt.