Annonce
Bolig og livsstil

Dansk band får hjælp til det store gennembrud af kronprinsesse Mary

Det danske band Lowly her foran House of Scandinavia i Austin, Texas, mandag den 11. marts. Bandet spillede samme aften for kronprinsesse Mary i forbindelse med festivalen SXSW. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bandet Lowly drømmer om at følge i fodsporene på blandt andre Mø og blive Danmarks næste store succes i USA.

Mø har gjort det, Lukas Graham har gjort det og Volbeat har gjort det. Alle er de lykkedes med at få hul igennem til det store amerikanske marked.

Og de næste i rækken af danske kunstnere, der formår at indtage hitlisterne i USA, kan meget vel blive medlemmerne i bandet Lowly.

I hvert fald har de fået endnu et skub i den rigtige retning af kronprinsesse Mary, der lige nu er i Texas, hvor hun står i spidsen for et fremstød, der skal gøre amerikanerne endnu mere interesserede i dansk kultur og hjælpe danske kunstnere til at bryde igennem i USA.

Både mandag og tirsdag fik Lowly, der består af fem medlemmer, mulighed for at optræde for kronprinsessen.

Først i Austin hvor de spillede for hende ved et arrangement på festivalen South by South West (SXSW), og tirsdag ved en gallamiddag i Houston som kronprinsessen var vært for.

- Det betyder meget for os at være her, for vi får lov at spille vores musik og møde en masse nye mennesker og netværke. Det er en stor oplevelse. 
Det har stået på vores tjekliste i mange år, at vi gerne ville spille på South by South West, fortæller Nanna Schannong, der er forsangerinde i bandet.

Initiativet, som kronprinsesse Mary står i spidsen for, blev søsat sidste år, og har til formål at øge den danske kultureksport, og her er Lowly blandt dem, der kan nyde godt af en hjælpende hånd.

I ryggen har de også MXD - Music Export Denmark, der er en nonprofit organisation, der arbejder for at understøtte eksport af dansk rytmisk musik og Roskilde Festival, der har været med til at organisere musiksatsningen på SXSW.

Bandet, der oprindeligt er fra Aarhus, har eksisteret siden 2014.

De optrådte på den aarhusianske festival Spot i 2015, og her fik det engelske pladeselskab Bella Union øjnene op for dem. De seneste år har de opbygget et publikum i England, men det er USA, der er den helt store drøm at indtage.

Hvis udlandet får øjnene op for dem, så skal Danmark nok følge med, mener de.

- Markedet herovre (i USA, red.) er jo bare større, og vi har et pladeselskab, der har lavet en plan for, at vi skal udvide vores territorie. Det giver også en genklang i Danmark, at vi er aktive i udlandet, siger Steffen Lundtoft, der er trommeslager.

- Vores filosofi har været, at hvis vi fik det til at lykkes i England, så skulle Danmark nok følge med. Det er sværere at få det til at ske den anden vej rundt. Vi kan komme til at se ud som et større band ved at spille koncerter i USA, for det er ret stort at komme så langt væk fra lille Danmark, uddyber han.

Opmærksomheden om bandet i USA er allerede begyndt at boble. Inden Lowly tog til Texas for at optræde på SXSW, spillede de i New York, og her gik det op for dem, at der virkelig begynder at ske noget.

- Det er så vildt at stå og spille en koncert en New York, og så står der folk og synger med. Og i lufthavnen kom der en fyr hen til os og spurgte, om det var os, der var Lowly og sagde, at han var helt vild med vores musik. Det var for sindssygt. Vi blev så glade, at vi havde lyst til at give ham et eller andet, siger Nanna Schannong.

Selv tager de dog den ulmende hype med et "godt gammeldags gran salt", forklarer de. Men de mener også, at de kan lære noget af de danske kunstnere, der allerede har taget springet til USA, når og hvis gennembruddet kommer.

- Vi prøver at være et bæredygtigt band, for vi ser mange unge fremadstormende bands, der spiller rigtig mange koncerter, og det, vi prøver at lære af dem, er at prøve at sætte en grænse for vores turnéperioder.

- Vi er opmærksomme på, hvor meget vi kan spille og samtidig komme hjem og have energi til næste runde, siger Steffen Lundtoft og bliver bakket op af Soffie Viemose fra bandet:

- Vi er fem mennesker, der hele tiden skal være i symbiose med hinanden. Hvis der er et link, der ikke fungerer, så kører det ikke.

Lowly udkom senest med singlen "Baglæns" i januar.

  • Lowly, Kronprinsesse Mary
    Det danske band Lowly her foran House of Scandinavia i Austin, Texas, mandag den 11. marts. Bandet spillede samme aften for kronprinsesse Mary i forbindelse med festivalen SXSW. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse