cookie-og-privatlivspolitik
Instruktør David Adler modtog lørdag aften prisen for Bedste Narrativ for virtual reality-filmen "Nattens ende" ved filmfestivalen i Venedig.
Instruktør David Adler modtog lørdag aften prisen for Bedste Narrativ for virtual reality-filmen "Nattens ende" ved filmfestivalen i Venedig.
Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

Gossip

Dansk film vinder virtual reality pris i Venedig

I filmen "Nattens ende" sidder publikum ansigt til ansigt med en mand, der flygter til Sverige fra Danmark.




11. september 2021 kl. 22:21 Af Ritzau

Den danske virtual reality-film "Nattens ende" har lørdag aften vundet prisen for Bedste Narrativ ved dette års filmfestival i Venedig.

Det er instruktøren David Adler, der har instrueret filmen, hvor publikum befinder sig i en robåd, omgivet af mørke.

Det skriver produktionshuset Makropol i en pressemeddelelse.

I filmen sidder publikum ansigt til ansigt med karakteren Josef, som fører dem gennem sine smertefulde minder om den nat i 1943, hvor han flygtede til Sverige fra det nazibesatte Danmark, skriver Makropol.

- "Nattens Ende" er et projekt, der står mit hjerte nær, og det er en ære at modtage den anerkendelse for en hård og eksperimenterende rejse, siger Adler i pressemeddelelsen.

Annonce

- Målet har været, at vores sanselige rejse gennem Josefs erindringer skal give publikum en fornemmelse af at have mødt ham; at have båret vidne til hans overlevelseshistorie. Det er nu en befrielse at kunne dele det med et publikum.

Filmfestivalen i Venedig var en af første til at omfavne virtual reality i 2016, og siden har denne del af festivalen vokset sig til et af verdens største ifølge Det Danske Filminstitut.

Det er skuespilleren Jens Jørn Spottag, der ses i rollen som Josef.

- Vi håber på, at man som publikum får en unik mulighed for refleksion i en ny rolle som "intim-betragter", og at værket kan være med til at vise vejen for mediets potentiale inden for filmens verden, siger filmens producer, Mikkel Skov, i pressemeddelelsen.

Festivalens hovedpris gik til den franske film "Happening", instrueret af den franske instruktør Audrey Diwan.

Annonce

Juryens Pris gik til den italienske instruktør Paolo Sorrentino for "The Hand of God".

Filmfestivalen startede 1. september og har sidste dag lørdag.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

Annonce

ANNONCE