Annonce
Bolig og livsstil

Dansk hitduo: Vi er ikke bange for at være underlige

Phlake består af forsanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær. Begge medlemmer er fra Albertslund. Phlake slog igennem i 2015, og i år optrådte de på NorthSides første dag (Arkiv). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Phlake eksperimenterer med skæve historier om IKEA-ture og sære planeter. Ellers bliver musikken for ensartet.

Til koncerter byder gruppen velkommen indenfor i Phlake Mansion, hvilket de også har døbt deres Instagram-profil.

Phlake Mansion er et palæ, som både udgør duoens reelle indspilningsstudie, men som også dækker over det univers, som Phlake med deres tekster og optrædener har skabt omkring deres musik.

Dette fantasifulde palæ fik publikum på NorthSide torsdag lov til at entrere på festivalens første dag.

- Det er et forsøg på at skabe noget mere til musikken og prøve at lege med det, vi synes er sjovt. Det er grineren at gå og skrive om små verdener, som ikke findes, forklarer Phlake-forsanger, Mads Bo Iversen.

For både ham og producer Jonathan Elkær er det vigtigt at være åbne for alle de små skæve og sære episoder og følelser i livet.

- Det handler om at turde at være sig selv og underlig, hvis det er det, man har lyst til. Turde være ked af det, vred eller glad. Man skal turde at udtrykke de følelser, der kommer til én, når man laver musik.

- Der er meget musik, som er strømlinet, men vi har været åbne for at skrive om emner, der var atypiske. Som en tur i IKEA, en hyldest til gravide eller en tur til en fremmed planet. Vi har nogle emner, som ikke er så konventionelle, og jeg synes, man skal turde følge sine mærkelige indskud, forklarer Jonathan Elkær.

Fundamentet for Phlake Mansion blev støbt, da de to Albertslund-musikere skulle døbe deres Instagram-profil. Siden har de bygget videre på universet.

- Det er lidt som en joke, man har blandt venner, hvor man bliver ved og ved med at finde på, eller ligesom kælenavne man bliver ved med at udvikle, siger Mads Bo Iversen.

Jonathan Elkær supplerer:

- Når man kommer hjem til en person, kommer man ind i vedkommendes hus, lejlighed eller campingvogn, og der føler man, man kommer ind til et menneske. Uden at vide det er det nok også det, der er sket her.

- Phlake Mansion er et univers, der undervejs er bygget op. Det har været under renovering, og nu står der et hus med mange rum, man kan gå ind i. Phlake-universet er ikke én ting, for sangen "Pregnant" er én slags Phlake, "The Rascal" er en anden slags, så der er meget forskellige slags stemninger, som alligevel giver en rød tråd, forklarer han.

Phlakes debutsingle "So Faded" udkom i maj 2015, og et lille halvt år senere i september udkom nummeret "Pregnant", som blev Ugens Uundgåelige på P3.

Både "Pregnant" og nummeret "Angel Zoo" var med til at cementere gruppens centrale placering på den danske musikscene.

Nu er duoen nået til et punkt, hvor de for alvor nyder godt af andre musikere.

- Vi kan godt lide, at musikken skabes på en unik måde hver gang, og vi kan godt lide at udvikle, så der ikke kun er én opskrift på at skrive sange.

- Vi er kommet til et sted, hvor det er fedt at invitere andre ind i Phlake Mansion for at inspirere og kreere musik. Det er også en sindssyg mulighed at arbejde med andre dygtige folk, så det har vi nydt og også øvet os på, forklarer forsanger Mads Bo Iversen.

Deres hit "Moldovia" fra 2016-albummet "Slush Hours" er for eksempel inspireret af en anden Albertslund-kunstner.

- "Moldavia" var et nummer, som vi skabte i en lille lejlighed i Paris. Klam Fyr fra Suspekt havde mødt en stripper, som var fra Moldova, og så skulle sangen bare hedde Moldovia, forklarer Jonathan Elkær med et grin.

Jonathan Elkær og Mads Bo Iversen glæder sig til at skabe mere musik og til at udvide det musikalske Phlake-univers, som de med succes har opbygget.

- Det er fedt at have en lyd. Hvis jeg sætter mig i et rum med Mads, så lyder det som Phlake. Sætter jeg mig i et rum med en anden, lyder det som noget andet.

- Det er som at have et look eller en identitet måske. Man har noget, som har en signatur og en personlighed - et fingeraftryk - og det er enormt fedt, siger Jonathan Elkær.

Phlake optrådte på Northside torsdag den 6. juni. Aarhus-festivalen varer fra torsdag den 6. juni til og med lørdag den 8. juni.

  • Grøn koncert Amager 2018
    Phlake består af forsanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær. Begge medlemmer er fra Albertslund. Phlake slog igennem i 2015, og i år optrådte de på NorthSides første dag (Arkiv). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland