Annonce
Bolig og livsstil

Dansk seriestjerne: Der er kommet flere gode roller til kvinder

I tv-serien "Sommerdahl" spiller Lotte Andersen rollen som politiinspektør Hanegaard, som oprindeligt er skrevet som en mandlig karakter. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Skuespiller Lotte Andersen oplever, at udvalget af gode kvinderoller er blevet større i Danmark de seneste år.

De seneste uger har tv-seere søndag aften kunnet opleve skuespiller Lotte Andersen i to meget forskellige roller.

På DR1 har hun i dramaserien "Når støvet har lagt sig" spillet rollen som justitsministerens hustru, Stina, der på tragisk vis bliver skudt og dræbt i et terrorangreb.

Samtidig toner Lotte Andersen for tiden frem på den konkurrerende kanal TV2 Charlie i politiuniform og stram knold i rollen som politiinspektør Hanegaard i krimiserien "Sommerdahl".

Og den type diversitet i rollerne er præcis, hvad Lotte Andersen foretrækker.

- Jeg synes, det er rigtig dejligt at spille meget forskellige roller. Jeg synes, at meget af det, jeg laver, ligger langt fra mig selv, og det er dejligt.

- Jeg er glad for at bruge hele paletten, og at de karakterer, jeg spiller, ikke er enten gode eller onde, men har forskellige nuancer i deres personligheder, så det ikke bliver for ensartet. At der er plads til, at jeg både kan spille en dum skid og en, man føler med, siger hun.

57-årige Lotte Andersen har da også igennem sin lange karriere formået at bevæge sig ud i de fleste hjørner af skuespilfaget.

Som tyveårig blev hun en del af teatermiljøet Dr. Dante, og siden har hun foruden en lang række roller på film og teatret medvirket i tv-serier som "Broen", "Rita" og "Forbrydelsen".

Før coronakrisen ramte Danmark var hun i gang med at optage anden sæson af Viaplay-serien "Friheden", hvor hun spiller karakteren Jacqueline, som i første sæson lokker to forhenværende svindlere til at genoptage deres kriminelle løbebane.

- Der bliver produceret rigtig mange tv-serier i Danmark i de her år, og det er jo kun til glæde for os skuespillere. Det gør også, at man får mulighed for at spille noget andet, end man plejer, siger hun.

I skuespilbranchen kan udvalget af roller ellers blive mindre, i takt med at man som skuespiller bliver ældre. Særligt for kvinder.

Men Lotte Andersens fornemmelse er, at det er blevet bedre de seneste år.

- Det er svært at svare entydigt på, men min oplevelse er, at det er ved at vende. Jeg synes, at der er rigtig mange - og rigtig gode - kvinderoller for tiden.

- Jeg har fået virkelig mange positive tilbagemeldinger på "Når støvet har lagt sig", fordi den viser to ældre kvinder, der danner par. Folk skriver, at det har man aldrig set på fjernsyn før.

- Så måske er der stadig et blind spot, hvor man ikke får fortalt så mange historier om kvinder, der er lidt ældre. Men når jeg ser ud over landskabet, synes jeg generelt, at der er rigtig mange fede nye roller, siger hun.

Da Lotte Andersen fik tilbudt rollen som politiinspektør Hanegaard i "Sommerdahl", fik hun at vide, at karakteren oprindeligt er skrevet som en mand i forfatter Anna Grues bøger, som tv-serien er baseret på.

Men tv-holdet havde valgt at lave karakteren om til en kvinde for at skabe bedre kønsbalance i serien. Det er kun godt, synes Lotte Andersen.

- At skrive karakterer som kvinder i stedet for mænd er også en nem måde at bryde en kliché på. For vi har simpelthen set den mandlige politichef eller kriminaldetektiv så mange gange, så bare ved at sætte en kvinde til det, er man ligesom ude over den kliché, siger Lotte Andersen.

  • DR holder pressemøde på ny dramaserie ''Når støvet har lagt sig''
    I tv-serien "Sommerdahl" spiller Lotte Andersen rollen som politiinspektør Hanegaard, som oprindeligt er skrevet som en mandlig karakter. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket