Annonce
Bolig og livsstil

Danske bud på europæisk filmhæder snydt af sort komedie

Olivia Colman kan føje en European Film Award til en række af priser for sin rolle i "The Favourite". Hun ses her efter sidste års uddeling af oscarstatuetter - hvor selvsamme rolle gav hende prisen for bedste kvindelige hovedrolleindehaver. Foto: Mike Segar/Reuters

Både skuespiller Trine Dyrholm og filmen "Ditte & Louise" måtte lørdag se sig slået af filmen "The Favourite".

Den britisk-amerikanske komedie "The Favourite" løb med flere af de store priser ved lørdagens European Film Awards - i to tilfælde for næsen af de to danske nominerede.

Den sorte komedies succes kom på tværs af danske Trine Dyrholms chance for en European Film Award for årets bedste europæiske skuespillerinde.

Trine Dyrholm var nomineret for sin rolle i "Dronningen", der også er det danske bud i kategorien bedste internationale film ved Oscar-uddelingen i Hollywood næste år.

Lørdag aften måtte hun se statuetten ved European Film Awards, der kaldes Europas svar på Oscar-uddelingen, gå til Olivia Colman. Hun spiller hovedrollen som dronning Anne i "The Favourite" og har allerede modtaget en Oscar for den indsats.

Det blev også "The Favourite", der løb med prisen for årets bedste europæiske komedie. Her var den danske film "Ditte & Louise" blandt de nominerede, men også her løb den britisk-amerikanske film med hæderen.

Det var ikke kun de danske nominerede, der måtte strække våben over for "The Favourite", der løb med flere af de andre store priser.

Ud over prisen for årets europæiske film fik filmens instruktør, Yorgos Lanthimos fra Grækenland, også en pris for sit arbejde med filmen.

Der var også andre, der fik lov at komme på scenen og modtage hæder for deres arbejde. Spanske Antonio Banderas vandt prisen for bedste europæiske skuespiller for sin rolle i Pedro Almodõvars "Smerte og Ære."

Selv om hverken Trine Dyrholm eller Ditte Hansen og Louise Mieritz fra "Ditte & Louise" fik lov at komme på scenen, var der dog rigeligt med dansk islæt over prisuddelingen.

Den danske skuespiller Jakob Cedergren var med til at uddele prisen for bedste europæiske manuskript. Og kollegaen Claes Bang stod for at uddele prisen for bedste europæiske skuespiller - en pris, som han selv vandt i 2017.

  • FILE PHOTO: 91st Academy Awards - Oscars - Hollywood
    Olivia Colman kan føje en European Film Award til en række af priser for sin rolle i "The Favourite". Hun ses her efter sidste års uddeling af oscarstatuetter - hvor selvsamme rolle gav hende prisen for bedste kvindelige hovedrolleindehaver. Foto: Mike Segar/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan