Annonce
Bolig og livsstil

David Denciks vilde transformation: Sådan blev han klar til verdenskendt rolle

David Dencik spiller i HBO-serien "Chernobyl" rollen som Mikhail Gorbatjov, og det krævede en del tid i sminken. Foto: HBO Nordic/Free

Skuespilleren David Dencik spiller rollen som Mikhail Gorbatjov i HBO-satsningen om atomulykken i Tjernobyl.

Lige nu er den dansk-svenske skuespiller David Dencik ved at optage den nyeste James Bond-film, men før han hoppede ind i det univers, indspillede han serien "Chernobyl", der netop har haft premiere på HBO Nordic.

Og det er ikke en hvilken som helst rolle, skuespilleren udfylder i serien, der handler om den frygtelige ulykke på Tjernobyl i 1986.

Han spiller nemlig generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) Mikhail Gorbatjov.

En markant skikkelse, som mange mennesker ved, hvem er, og kan se for sig.

- Det var en svær rolle for casteren at besætte, for Gorbatjov er den eneste, man rigtig kender. De andre figurer i serien er forskere og brandmænd, som de fleste i hvert fald ikke vil kende, fortæller David Dencik.

Han var oprindeligt gået til casting på et par andre roller i serien, men pludselig blev han ringet op og bedt om at komme til London for at give en prøve på rollen som Mikhail Gorbatjov.

- Jeg kom ind i et rum, hvor blandt andre Johan Renck (instruktør, red.) sad, og ham kender jeg, for jeg har arbejdet med ham før. Så spillede jeg en af scenerne fra filmen. Der var proppet med mennesker, jeg ikke vidste, hvem var, men de så meget fornøjede ud, siger David Dencik.

Alligevel gik der to måneder, før han blev ringet op igen: Han havde fået rollen.

Mikhail Gorbatjov er - ud over sin politiske gesjæft - også kendt for sin fysiske fremtoning - herunder sit store modermærke i panden.

Fra filmholdet blev det ifølge David Dencik tidligt besluttet, at hvis man skulle have Gorbatjov med som figur i serien, så skulle han også ligne mest muligt.

- Det skulle ikke bare være mig, der dukkede op med en klat på hovedet, siger David Dencik, der derfor måtte indstille sig på en del forberedelse og mange timer i sminkerummet.

- Det tog fem timer i sminken for mig at blive til Gorbatjov. Så hver morgen var jeg oppe klokken 4, mens de andre først kom klokken 9, fortæller skuespilleren, der før optagelserne måtte flyve frem og tilbage til London og Litauen for at prøve kostume og et såkaldt fatsuit, der gør ham en del rundere, end han er i virkeligheden.

I alt brugte han en uges tid på optagelserne, der foregik i Litauen. Med på settet var blandt andre skuespillerne Fares Fares og Stellan Skarsgård, der også spiller med i serien.

- Det var skægt at prøve at håndtere sådan en slags rolle. Et eller andet sted er jeg lidt stolt af at have fået lov til at spille en af historiens store verdensledere. Også selv om rollen var meget lille. Der var noget at forvalte. Og det lyder lidt cool at spille Gorbatjov i en HBO-serie, ik'?, siger David Dencik og griner.

Selv om skuespilarbejdet ifølge David Dencik er det samme, uanset om man - som han formulerer det - spiller Gorbatjov eller Bamse og Kylling, så følger der et særligt ansvar med, når man tager hul på et så mørkt kapitel af verdenshistorien som Tjernobyl-katastrofen.

- Der er mange mennesker, hvis liv endte eller blev ødelagt, og hvis man vælger at blande sig i historiefortællingen, så synes jeg, det kræver, at man gør det med ærefrygt og respekt og med en ydmyghed over for dem, der blev ramt af det, siger han.

"Chernobyl" havde premiere på HBO Nordic sidste uge. Der kommer i alt fem afsnit.

  • CHER_103_042618_LD_00271
    David Dencik spiller i HBO-serien "Chernobyl" rollen som Mikhail Gorbatjov, og det krævede en del tid i sminken. Foto: HBO Nordic/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget