Annonce
Bolig og livsstil

Den svenske dj og musiker Avicii er fundet død

Avicii under en koncert i 2015 på Ullevi Stadion i Göteborg. Fredag er Avicii, hvis borgerlige navn er Tim Bergling, fundet død i Oman. Foto: Scanpix/Bjorn Larsson Rosvall

Verdenskendt dj og hitmager er fundet død fredag eftermiddag i Oman, oplyser hans pr-manager. Han blev 28 år.

Tim Bergling, der er kendt som dj, musiker og producent under kunstnernavnet Avicii, er fundet død. Det oplyser hans pr-manager ifølge den svenske avis Dagens Nyheter.

- Det er med stor sorg, vi må meddele at Tim Bergling, kendt under artistnavnet Avicii, er død. Han befandt sig i Muscat, Oman og blev fundet død fredag eftermiddag lokal tid, skriver dj'ens pressekontakt Ebba Lindqvist i en meddelelse ifølge avisen.

Hun beder derudover om, at familien får fred, og at der vises hensyn.

Den verdenskendte musiker og dj blev 28 år.

Han slog igennem i 2011 med singlen "Levels" og har udgivet to albummer. Det første, "True", kom i 2013, mens "Stories" kom i 2015. Han har desuden haft to store verdensturnéer i kølvandet på de to albummer.

Blandt hans største hits kan ud over "Levels" nævnes "Hey Brother" og "Wake Me Up", der begge toppede hitlisterne i flere lande.

En anden svensk avis, Expressen, har været i kontakt med det svenske udenrigsministerium. Her bekræfter man, at en svensk mand i "30-års-alderen" er fundet død i Oman.

- Vi kan ikke sige mere, indtil hans pårørende er underrettet, oplyser en pressemedarbejder.

I 2016 meddelte den svenske stjerne i et åbent brev på sin hjemmeside, at han ikke længere ville optræde live. Han forklarede, at han havde lært sig selv bedre at kende, og at der var andre ting, han ville med sit liv.

- Jeg ved, at det er en velsignelse at få lov at rejse hele verden rundt og optræde, men der er for lidt til overs til det liv, som den virkelige person bag kunstneren lever, skrev han ifølge nyhedsbureauet TT.

Avicii har tidligere i sin karriere aflyst koncerter på grund af dårligt helbred. Han har ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere fortalt om problemer med kronisk betændelse i bugspytkirtlen som følge af et stort alkoholforbrug.

I 2014 fik han fjernet galdeblære og blindtarm som følge af sygdommen.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, skriver på sin profil på Instagram:

- Han var en af Sveriges største musikere i moderne tid.

Også den svenske prins Carl-Philip kondolerer offentligt Tim Berglings familie. Ifølge prinsen gjorde Avicii det kongelige bryllup mellem Carl Philip og prinsesse Sofia "uforglemmeligt".

  • FILES AVICII OBIT
    Avicii under en koncert i 2015 på Ullevi Stadion i Göteborg. Fredag er Avicii, hvis borgerlige navn er Tim Bergling, fundet død i Oman. Foto: Scanpix/Bjorn Larsson Rosvall
Annonce
Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken