Annonce
Bolig og livsstil

Dj Aligator klædte om ved siden af Britney og vågnede i Valby

Dj Aligator laver stadig musik og har altid levet af det. Foto: Christian Krog/Free

"The Whistle Song" har bragt dj'en kloden rundt, og han har blandt andet optrådt på BBC.

"Is that what you call loud?!"

Sådan lyder det mellem technotonerne og fløjtepiftene i Dj Aligators bombastiske klubbasker "The Whistle Song", som udkom kort tid efter årtusindskiftet.

Bag Dj Aligator er 43-årige Aliasghar Movasat, der har rejst verden rundt for at optræde med sin signatursang.

Det fortæller dj'en, som optræder til Vi elsker 90'erne som en af de musikalske tilføjelser fra start-00'erne.

- Dengang jeg lavede tracket, sagde mine dj-venner, mine rigtige venner og pladeselskabet: "Ali, du kan ikke få spillet det nummer på nogen radiostationer på grund af teksten". Så da jeg sad i bilen en dag på vej til studiet og hørte "The Whistle Song" på The Voice for allerførste gang, gik jeg fuldstændig amok.

- Det var den bedste følelse nogensinde. Det kan simpelthen ikke beskrives. Da jeg senere hørte den på P3 klokken ti om formiddagen, tænkte jeg: "Det er eddermaneme sindssygt!". Der vidste jeg bare, at man ikke kan fucke med et hit,, fastslår Aliasghar Movasat.

Et andet højdepunkt var dengang, han optrådte i "Top of the Pops" på BBC i 2002.

"The Whistle Song" udkom tre måneder efter årtusindskiftet, men der gik to år, før den britiske musikbranche fik ørerne op for klubbaskeren.

Men så gik det også rigtig stærkt derfra, fortæller Aliasghar Movasat.

- Jeg fik hele tiden opringninger. Så lå jeg nummer et eller to på hitlisten dér og dér, og så skulle jeg til udlandet for at optræde i tv-programmer dér og dér. Der var fuldstændig gang i den hver dag og hele tiden. En dag ringede min manager og sagde, at BBC ville have, at jeg skulle optræde til "Top of the Pops" allerede dagen efter, så jeg skulle skynde mig at pakke mine ting.

- Dagen efter stod jeg i BBC's bygning, hvor jeg fik omklædningsrum ved siden af Britney Spears. Pink går lige foran mig, og Enrique Iglesias står ved baren fem meter fra mig. Dagen efter vågnede jeg i min egen seng i Valby og tænkte: "Okay, hvad skete der lige her?!". Det var fuldstændig surrealistisk, fortæller Aliasghar Movasat.

Dj Aligators kurs mod de internationale scener startede på Piccadilly i Hillerød, hvor han var diskotekets faste dj.

En aften havde der været fodboldkamp, og publikum sluttede aftenen af på diskoteket.

- De havde alle sammen dommerfløjter rundt om halsen. Hver gang jeg spillede et nummer, kom de på dansegulvet og fløjtede til det. Det var der, jeg fik ideen til "The Whistle Song".

- Man har altid forbundet fløjter med fest og farver, og det vilde med fløjter er, at man slet ikke behøver at være musikalsk for at puste i sådan en, griner Aliasghar Movasat, som stadig kaster fløjter ud til publikum under sine koncerter, så de kan fløjte med.

Efter at "The Whistle Song" udkom, lavede han nummeret "Lollipop", som var inspireret af dengang, han var til technofest, og alle pigerne fik en slikkepind i entréen.

- Teksterne er for sjov, og de måtte godt være lidt frække uden at være direkte. De må gerne gå til grænsen, men uden at være ulækre og for vulgære at høre på. Det er helt op til folk, hvordan de forstår og fortolker dem, siger Aliasghar Movasat og fortsætter:

- For mig er musik nemlig sjovt. Jeg laver det ikke for pengenes skyld, og derfor føler jeg mig super heldig, at jeg faktisk kan leve af det. Om jeg blev milliardær eller ikke fik en krone ud af det, ville jeg stadig lave musik. Jeg elsker at skabe noget og gøre folk glade, siger han.

Selv om Aliasghar Movasat stadig laver musik som Dj Aligator, når han ikke producerer og remixer for andre, står start-00'erne stadig som noget helt specielt.

- Jeg satte pris på det, men jeg fik ikke tid til at nyde det. Jeg ville ønske, jeg havde stoppet op og tænkt, at "det her er det vildeste!" i stedet for at tænke på det næste hit.

- Man når ikke at registrere noget, når man bare følger strømmen, men jeg er så glad for, at jeg har prøvet det, siger Aliasghar Movasat.

Han oplever, at folk bliver overraskede over, at han stadig laver musik, men faktisk har Aliasghar Movasat altid levet af det.

Selv om han primært turnerer i udlandet, bliver han stadig genkendt på gaden herhjemme, selv om han har ændret noget af sit signaturlook fra 00'erne.

- Jeg har skrottet fletningerne og de farvede kontaktlinser. Skægget har jeg stadig, men det havde jeg, allerede lang tid inden at jeg lavede Dj Aligator.

- Det har altid været en del af mig, og det er nok derfor, folk stadig genkender mig, siger Aliasghar Movasat.

Dj Aligator er på plakaten som en af de musikalske tilføjelser fra start-00'erne til koncertkaravanen Vi elsker 90'erne, som kommer forbi Holstebro og Aalborg 18. august og slutter af i Odense 25. august.

Også Infernal, Jon Nørgaard, Blå Øjne og Me & My er blandt de optrædende.

  • DJALIGATOR
    Dj Aligator laver stadig musik og har altid levet af det. Foto: Christian Krog/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget