Annonce
Bolig og livsstil

Dronning samlede ind til sin egen brudekjole

Om bare to år kan det britiske regentpar, dronning Elizabeth og prins Philip, fejre kronjuvelbryllup. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Dronning Elizabeth af Storbritannien og prins Philip giftede sig i 1947 og kan fejre 73-års bryllupsdag.

Det er så yndigt at følges ad. Og det britiske regentpar dronning Elizabeth og prins Philip har gået hånd i hånd med vielsesringe på i længere tid, end de fleste kan prale af.

Fredag den 20. november kan de nemlig fejre 73-års bryllupsdag.

- Han har ganske enkelt været min styrke og min klippe i alle disse år, sagde dronning Elizabeth i en tale ved parrets guldbryllup ifølge det britiske kongehus.

- Og jeg og hele hans familie - både i dette og i mange andre lande - skylder ham mere, end han nogensinde ville kræve, eller vi nogensinde vil vide, sagde hun videre i talen.

Brylluppet blev holdt relativt nedtonet, da det stod i kølvandet på Anden Verdenskrig. Ifølge det britiske kongehus samlede den vordende brud selv kuponer til sin egen brudekjole.

Parret mødte hinanden første gang allerede som børn tilbage i 1934, da de var gæster ved det samme bryllup.

Her skulle prinsesse Marina af Grækenland og hertugen af Kent smedes sammen. Prins Philip var fætter til bruden, mens gommen var en af dronning Elizabeths onkler.

Prins Philip er oldebarn af den danske kong Christian IX og er faktisk født prins af Danmark og Grækenland. Da han sagde ja til den daværende britiske tronarving, måtte han dog vinke farvel til den titel og fik i stedet tildelt titlen hertug af Edinburgh.

94-årige dronning Elizabeth og 99-årige prins Philip har gennem årene sammen fået fire børn.

Det er tronarvingen prins Charles på 72 år, prinsesse Anne på 70 år, prins Andrew på 60 og prins Edward på 56 år.

Derudover er det også blevet til otte børnebørn og otte oldebørn - et niende er på vej, når prinsesse Eugenie, der er datter af prins Andrew, nedkommer med sit og manden Jack Brooksbanks første barn i foråret.

Parrets høje aldre har dog også sat sine begrænsninger.

Som 95-årig valgte prins Philip at trække sig fra sine royale forpligtelser. Og derfor er det i dag primært den 94-årige dronning, man kan se ved officielle arrangementer.

Det er heller ikke ofte, man hører fra dem i officielle udtalelser. Men tidligere på året kom prins Philip med en officiel tak til de briter, der stiller sig forrest i kampen mod coronavirusset.

- Jeg vil gerne anerkende det altafgørende og vigtige arbejde, der bliver udført af så mange for at bekæmpe pandemien, sagde han til det britiske folk.

Til daglig har parret residens på Buckingham Palace i London.

Og så er der faktisk flere markante mærkedage i kalenderen.

Til næste år fylder prins Philip nemlig hele 100 år. Og i 2022 kan dronning Elizabeth fejre sit 70-års jubilæum som regent.

  • Royal Wedding in Windsor, Prins Philip, Prinsesse Eugenie, Dronning Elizabeth II
    Om bare to år kan det britiske regentpar, dronning Elizabeth og prins Philip, fejre kronjuvelbryllup. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen