Dronningen: Vanvittigt irriterende når man citerer sig selv

Hvordan undgår man at gentage sig selv, når man som regent tit bliver stillet de samme spørgsmål?

Det spørgsmål besvarede dronning Margrethe selv i fredagens udgave af P1-programmet "Klog på sprog" i anledning af sin 81-års fødselsdag.

Sammen med programmets vært, Adrian Hughes, gennemgik monarken nogle af de interview og taler, hun har givet, skrevet og holdt gennem sit liv - fra lille prinsesse og tronfølger til dronning.

- Jeg kom efter sigende til at tale ret tidligt, som man ofte gør, når man er enebarn. Og det var jeg jo, indtil jeg var fire år.

- Jeg har aldrig kunnet lade være med at snakke, så det gjorde jeg fra et tidligt tidspunkt, siger hun blandt andet i udsendelsen.

I interviewet taler dronningen også om det engelske sprog og ikke mindst det franske sprog.

Som barn lærte hun fransk hjemme på Amalienborg Slot, og så mødte hun som voksen sin store franske forelskelse i prins Henrik.

- Når jeg skal snakke fransk i dag, kommer det ikke bare væltende, som det gjorde i min mands tid.

- Det er underligt. Mit franske er decideret blevet mere laset. Det kan jeg mærke, siger hun i interviewet.

Dronningen fortæller videre, at hun gør sig umage for, at ordene og udtrykkene, hun anvender, har en vis variation.

Nogle gange taler hun for hurtigt, tilføjer hun.

Det var noget, hendes far, kong Frederik IX, også havde tendens til at gøre.

- Jeg synes, det er vanvittigt irriterende, at man pludselig opdager, at man citerer sig selv. Det bryder jeg mig ikke om.

- Jeg prøver at finde et frisk udtryk, så der ikke er støv på de ord, man kommer med. Bare tænk på skind på et eller andet, der har stået for længe.

Ordene vil dog aldrig blive så friske, at hun vil låne dem fra engelsk, understreger dronning Margrethe i interviewet.

Derfor vil man aldrig kunne høre hende sige slang som "cringe", "toxic" eller "herrenice".

- Jeg synes, det er ærgerligt, for der er mange udmærkede ord i dansk, man lige så godt kan bruge.

- Jeg kan godt se, at det nogle gange ligger ligefor, men der må være grænser. Og det er der ikke. Man behøver ikke at lade stå til. Man må godt holde sig selv i ørerne, mener monarken.